en lys dag

du er skam en af de første jeg er sød overfor" sagde han og lagde noget bjørne pels ind i side hulerne. "Jeg plejer bare at dræbe hvad end jeg ser, mest hunters, da de jo vil dræbe mig" sagde han og sukkede og rev sig på en bjørne klo

hun så på ham i noget tid." jeg er glad for at du ikke slå mig ihjel." sagde hun mens hun gik hen til ham, hun tabte et sammenfoldet papir på jorden." kommer du tit til skade ?" spurgte hun og så på ham mens hun smilte lidt da hun kom til at tænke på det hendes mor gjorde når hun selv slå sig

jeg kommer til skade nogen gange, men jeg er nu vand til det, så at jeg har rifter hist og her er lige meget for mig" sagde han og gned sin arm af ren ømhed.

hun så på ham og nikkede." jeg vil kigge mig lidt omkring." sagde hun og begyndt at gå lidt rundt men vendte sig så om efter som det var ham der boede der." hivs du ikke har noget i mod det." sagde hun og fik øje på papir, hun gik hen for at samle det op

det er okay for mig, ser du dig bare omkring" sagde han og lavede tæpper af roser. det ville stikke, men det ville varme dem. han fandt en spand og fyldte den med vand

hun så på ham og nikkede så, hun forsatte med at gå rundt. Hun gik længer inde i grotten hvor hun fandt et hule, hun gik der inden hun så sig om og satte sig på en sted tæt ved indgangen og tog papiret frem og læste det igen mens hun stadig rystede på hoved mens hun læste

han lagde sig på et rose tæppe og lukkede sine øjne for at sove. han havde aldrig sovet på en madress eller i en rigtig seng før, altid på jorden, og altid på et tæppe. han havde lagt det eneste rigtige tæppe ind i den hule der skulle være hendes. han brugte rose tæppet, som stak og krassede

hun så sig om i rummet, hun smilte da hun så tæppet, men tog det op og kom ud til ham med det. Hun lå det ved ham og gik ud under vandfaldet. Hun gik hen til et træ og så op i det en stor gren var faldt af, hun gik hen til grenen og plukkede alle bladende af, hvorefter hun satte sig på gren og tog en nål frem fra sin kjole. Hun tog et at sine egen hår ude og begyndte at sy bladende samme til et tæppe.

han drejede sig i søvne og blev krasset af roserne. han vågnede ikke af det, men havde lage krasse mærker på kroppen. først da han lagde sig på en torn vågnede han og pillede den ud af sin arm. han strakte sig og så på rose tæppet, og sukkede

Tasja kløede sig i håret og tog tæppet med ind i hulen og fik øje på ham." du er vågen igen," det tæppe se ikke rart ud, du skulle bruge det der lå der inde hos mig." sagde hun og pegede på det tæppe hun havde laget ved hans side." det var dit jeg kan ikke bruge andres ting hvis de selv skal bruge dem." sagde hun og så på ham

det var så du havde noget over dig, jeg har aldrig sovet i en rigtig seng, så hvad jeg ejer giver jeg til folk jeg ser, som der har brug for det" sagde han og strakte sig og hen hen til vandfaldet og vaskede håret

Det var sødt af dig." sagde hun og så på ham." jeg er ikke vand til at bor sammen med andre ind min mor." sagde hun pludslig, hun var ikke vand til mænd, hendes mor have holdt hende væk fra dem i lang tid, hun kløede sig i nakken og så ned

jeg har aldrig levet sammen med nogen, fordi yoko er en del af mig. men jeg er overhoved ikke ond, yoko blev skør på grund af pilen jeg havde i min skulder" sagde han og vred sit hår og brugte tæppet som håndklæde

hun så på ham." jeg er ked af at der ikke er nogen der vil hjælpe dig eller være samme med dig, jeg mere ud over mig." sagde hun og så på ham, hun rystede det tæppe hun selv have lavet for vand og igen så ind der hvor hun skulle sove og hang det op før hun gik ud til ham igen

alle afviste mig på grund af yoko, selv min mor forlod mig" sagde han trist og så på vandet. "Min far ved jeg intet om, min mor talte aldrig om ham" sagde hayate trist. han gik i seng igen og sov hurtigt igen. at være vågen lige nu gjorde ham nu trist

hun så på ham og blev ked af det på hans vejren og gik derefter ind til sig selv, hun lage sig ned og så op i lufte men kunne ikke sov, hun tænkte på sin mor og sin far der var død i kæmp for at forsvar hendes mor, der ikke ville have at hun var samme med hendes kæreste som også døde for et år siden.

han så ud og sukkede. han hadet at huske på hvorfor folk frygtede ham. han gik ud af grotten og løb sig en tur. men kom hurtigt tilbage da der var huntres udenfor grotten. han rev en pil ud af sin arm

Tasja rejste sig igen og prøve at ryste tænkene på plads men det gik ikke, hun kom ud til ham og så at han tog en pil ud af arme." hvad er der sket?" spurgte hun og gik hen til vandfaldet, hun tog noget vand i hoved men fik øje på dem der var udenfor, hun gik væk fra vandfaldet.

De har fundet hulen, jeg er på spanden" sagde han og forbandt sin arm og løb ind i en af de inderste grotter. da huntersene kom løbende ind i grotten. han gemte sig så godt han kunne. men han kunne se huntersenes pile

Tasja så på dem." stop lige der." råbte hun og gjorde en bevægelse med hånden og en masse vand kom mod dem og træk dem tilbage, en mur af vand komme op mellen dem og ham som stoppede pilen, hun gik ind foran dem og så på dem, hun var ikke vred men bare irriterer.

hayate så på hende. han fattede ikke hun hjalp ham. "Flyt dig, vi skal have Yoko, han er farlig, der er intet godt I ham" sagde de. en ville slå hende. men hayate tog en rose og gjorde den til en pisk og slog dem væk. "Hold jer fra hende, og for sidste gang selvom jeg er yoko, så er jeg altså ikke ond!" råbte hayate

" i skal ingen ting her ude over at gå jeres vej, i dræbe alle eller de fleste i se uden at vide om de er adledes." sagde hun og fik dem ud af hulen, og til at flyde med strømme væk ved hjælp af vandet. Hun satte sig udmatte på gulvet og fjernede muren af vand, men hun smilte stadig

husk yinu" sagde de enden de forsvandt. hayate blev forvirret og blev yoko. "Hvorfor fanden skulle de også nævne hende, hun var min søster for flere hundrede år siden. hun døde da hun ville redde mig, men alle tror at jeg dræbte hende, jeg ville aldrig krumme et hår på min søster" sagde yoko

Tasja så på ham." det ved jeg ikke, men det er nok fordi de vil have dig til at tænke over noget." sagde hun og begyndte selv at tænke hvorefter hun satte sig ned og så op* en grotte er spændende men også farlig, der er mange ting her inden som jeg ikke har set i nu* tænkte hun og så sig ligt om.

hayate så ud. han tænkte på en ting som gjorde ham glad. en visen rose der var ved hans fødder blomstrede helt op og blev til en rosen busk. han så på den og grinede. "Hunters er skøre" sagde han blidt