Arbejde for far - Brian

S: gågaden
T: eftermiddag
O: mange mennesker
V: fugtigt

Amour kom gående med et smil på læben, som hun altid gjorde. Hendes arbejde var gået meget godt i denne uge, og det samme var skolen, så derfor kunne det ikke blive bedre end nu. Bare det ikke begyndte at gå dårligere eller langsommere.
Folk begyndte at gå hurtigt igennem gaderne, da vand lå rundt omkring på brosten og de små gågader, som var melle husene. Det havde lige regnet helt vildt meget, så luften var meget fugtig, og tyk. alt var sølet til i vand. Jorden var blevet til mudder, men solen var kommet frem igen, så det var bare så vidunderligt.
Amour skubbede hætten af sin kappe, da regnen endelig var forsvundet. Det korte kappe hun havde på var driv våd, og det samme var benene, fødderne, og noget af håret. Den hvide skjorte og røde korte kjole var heldigvis ikke blevet våde endnu, og det samme gjalt kurven hun havde hængende på den ene arm.
Amour havde lige løbet igennem to landsbyer, for at købe aflevere oget for sin fars arbejde, og nu var hun endelig blevet færdig med at handle ind, så hun havde to timer til at slappe af i, inden solen begyndte at gå ned bag horisonten.

Brian kom stille og roligt gående gennem gågaden hvor det nogen gange var svært at komme igennem på grund af de mange mennesker som gik der og alt det, men folk skulle jo også ha lov til at være der selvom de kunne være noget så træls og sådan nogen ting.
Han kiggede lidt rundt og smilte for sig selv og gik så vider uden sådan rigtig at se sig sådan helt ordenligt for ramte han ind i en anden person og faldt på røven og fik lidt ondt men ikke meget "det må de meget undskylde"sagde han og kiggede på den anden person *sikke et klumre hovede jeg er i dag*tænkte han for sig selv.
Han kiggede på personen og havde nu set at det var en kvinde *mon hun er sur på mig eller hvordan mon det ser ud*tænkte han nu igen for sig selv og kiggede bare roligt og venligt på hende.

Amour var stoppet ved en lille bod, da der var nogle vildt flotte billeder, samt nogle små nipsting. Det var helt vildt smukt alt sammen, og hun lavede kæmpe øjne af det, hvorefter Amour faldt i staver over det.
pludselig blev hun hevet ud af sine tanker, da en person stødte ind i hende. Et kort hvin kom så fra hendes læber, og hun væltede ned på den fremmede, og kurven faldt ned på brostenene, så alle tingene faldt ned på jorden. Frugterne ville nok være ødelagte lige nu, men Amour håbede så inderligt, at alt det andet ikke var blevet ødelagt.
"Åh.. det er mig der undskylder... jeg skulle ikke falde i staver over ting midt på en vej." sagde hun venligt med et smil på læben. Hurtigt satte hun sig på knæene. "Undskyld jeg faldt ned på dig." sagde hun venligt, og begyndte at samle sine ting sammen i kurven. Kort kiggede hun ned på sine frugter, og ærgede sig lidt. Alle var ødelagte.
Amour fik så samlet alle sine ting sammen, og rejste sig op, men måtte bukke det ene ben, da hun havde skrapet benet på jorden. *Flot!* sukkede hun opgivende i sit hoved, men smilede blot til den fremmede mand.

Han kiggede roligt på hende og smilte venligt til hende "altså vil nu mene det vores begges fejl når vi ikke ser os for og alt det"sagde han roligt med et smil på sine læber og hjælp hende med at samle hendes ting op og kiggede på hende "mit navn er Brian hvad hedder du"sagde han venligt og slappede roligt af.
Han var en meget stille og roligt person overfor folk men han kunne også være vild men det var ikke så tit han var det, men det kom nok an på hvad der skete om ham og alt det, han så på hende ben og så at hun havde slået det og sådan noget og det var jo træls når det skete og alt det men man kunne ikke helt undgå sådan noget der.
Han kiggede på hende og ventede bare på at høre hvad hun ville sige så de måske kunne lære hinanden og kende og alt det halløj der for det var jo altid dejligt at møde nye folk når det kom er til, for venskab og sådan fik man jo ikke være dag eller gjorde man.

Amour grinede lidt med et nikkende hoved, da dette faktisk var meget sjovt. "ja det har du nok ret i, men alligevel, man skal jo have mannere uanset hvad." sagde hun vemnligt til ham, og kiggede så op på hans ansigt med de lysende grønne øjne. "Hej Brian... mit navn er Amour." sagde hun venligt til ham, og rakte så den ene hånd frem til ham, så de kunne pressentere sig ordenligt overfor hinaden.
"tsk for hjælpen Brian." sagde hun venligt imens de pakkede tingene ned i kurven. Bagefter tog hun det driv våde tæppe, som hun lagde over alle tingene. ""nårh så må min far betale mig dobbelt i denne uge." sagde hun med et lidt rsytende hoved, men stadig et smil på læben.
"Nårh Brian... Hvad laver du så her ude?" spurgte hun venligt, imens hun stod og børstede lidt af sandet, stenene og blodet af knæet. Hun tog så halstørklædet nede fra kurven rundt om benet, og kiggede så op på hans ansigt igen med et smil på læben. Hun var bare så glad, selvom benet brændte lidt.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "Hyggeligt at møde dig Amour flot navn"sagde han roligt og smilte til hende og var bare sådan *hun er nu meget køn men der er også noget over hende som gør at hun er det men hvad er hun hmm*tænkte han for sig selv og kiggede roligt på hende.
Han smilte da hun stadig snakkede "arbejder du for din far"spurgte han roligt og kiggede på hende og havde jo ikke selv nogen fra mere efter det der var sket og sådan noget det, men det gik nok.
Han så på hende "mig jeg laver ikke så meget går bare lidt rundt og kigger på hvad folk får dagen til at gå med da jeg ikke sådan skal nå noget og nu står jeg og snakker med kønne dig"sagde han med et smil på sine læber man kunne nok godt fornemme at der var lidt charme over det han sagde, men der var nok også mange som syns at han virkede charmerende på en eller anden måde.

Amour smilede virkelig glad til ham, og skubbede så lidt af håret tilbage bag øret. "Tak... men hvis du render rundt i frankrig og siger det, så bliver du drillet stort." fortalte hun med et skuldertræk. Hun havde jo været i Frankirg en del gange på grund af hendes far, så hun vudste hvad hun snakkede om. De voksne syntes det var sødt, unge mennesker drillede hende, og børn forstod ikke hvorfor hun hed det. Sådan var det altid at være i Frankrig.
Amour nikkede så af det han sagde. "Ja det har jeg gjort i mange år nu." forklarede hun med et lille nik. Hun havde jo arbejdet for sin far siden hun var en lille pige, men det havde også været mange små nemme jobs... nu var de blevet lidt mere indviklede.
et lille genert smil kom på hendes læber, da han kaldte hende køn. "så tror jeg desværre du må være blind hvis du kalder mig køn... der er intet smukt ved mig." sagde hun stadig lidt genert til ham.
"Har du da ikke et arbejde du skal ordne?" spurgte hun nysgerrigt, men glemte helt at det var fredag i dag.

Han kiggede på hende "nej her ikke lige noget job men søger skam efter noget bare svært at få lige for tiden"sagde han roligt og kiggede på hende "Ikke noget kønt ved dig jo der er da der er det hele ved dig dit ansigt din figur og alt det er køn"sagde han roligt og kiggede på hende med et smil på sine læber og var bare ærlig overfor hende.
Han så på hende med et smil på sine læber "så hvorfor skulle der ikke være noget kønt over dig når der er"sagde han og forstod ikke hvorfor hun sagde at der ikke var når der var noget kønt over hende og alt det.
Han smilte til hende *hun er vist en der bliver genert overfor folk der siger sådan noget til hende*tænkte han for sig selv og smilte bare til hende på en venligt men også lidt charmerende måde og alt sådan noget.

Amour smilede venligt til ham, med hoved lidt på skrå. "hm... det lyder ikke særlig godt. Jeg håber dufinder dig et godt job." sagde hun så venligt til ham med et bredt smil, og smilehullerne kom frem på kinderne. Hun kunne ikke selv lide dem, men det var nu bare det, at både ens mor og far havde det, og så skulle kun også lige have dem. Typisk!
Amour kiggede ned i jorden imens hun bed sig lidt i læben, og blev bare endnu mere rød i ansigtet. "det eneste der er kænt ved mig er min franske navn: Kærlighed." forklarede hun ham, og holdte med den ene hånd fat i den modsatte albue, og det ene ben bag det andet. Virkelig smart at være genert når man fik en kompliment, eller være så følsom som hende.
Amour trak så lidt på skulderene. "Familiesager... Det er nu en lang historie." forklarede hun ham roligt, med et smil på læberne, og nu kunne han tydeligt se det røde ansigt hun havde fået på grund af ham.

Han kiggede på hende og smilte stille og roligt til hende "ja det må man da håbe men klare mig med det min familie efterlod da de gik borte og den slags"sagde han roligt og var da ikke glad for at de var væk, men det var noget han bare måtte leve med og alt det halløj der og sådan noget.
Han så på hende med et smil "okay sådan noget familie firma ting eller hvordan skal det forstås"spurgte han roligt og kiggede på hende *køn det er hun da helt sikker lige meget hvad hun siger til det*tænkte han for sig selv og smilte roligt til hende og alt sådan noget der, han havde det godt med at han kunne snakke med hende og alt det for det var jo ikke mange der snakkede med ham efter som han lige var kommet til stedet og sådan noget der.

Amour smilede varmt til ham med et lille nik. "ellers må du bare spørge om hjælp, så skal jeg nok lefle lidt for farmand, så du kan få et job." sagde hun med et bredt smil, og hænderne flettet sammen foran kroppen, og kurven hængende ned af armen. "det gør mig ondt, at høre du har mistet din familie." sagde hun lidt trist til ham, og man kunne tydeligt se hun tog det til sig, som var hun en del af den familie, som stadig var i live. Hendes egen familie var jo skilt, og den eneste, som så mest til hende var far, og han var heller ikke så glad for hende, selvom hun var hans juvel. Det var det indviklet famileforhold de alle sammen havde sammen.
"ja familiearbejde. Når far trækker sig,mså er det mig der får hans post." sagde hun en del stolt, da hun gerne ville have den, men ikke miste sin far.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og gik roligt hen og lagde en hånd ovenpå hendes hovede og nussede hende roligt "det skal du ikke tænke på"sagde han roligt og fjernede så hånden igen og smilte til hende "men folk lever og de dør alle på et tidspunkt"sagde han roligt og kiggede på hende med et smil på sine læber og kiggede hende i øjne "ved du godt at du har et par meget smukke øjne"sagde han roligt og så på hende med et smil.
Alt det som han sagde til hende var sandheden og det var kun sandheden og ærlighed og sådan noget der, han havde ikke det vilde imod at være så ærlig overfor hende og kvinder i det hele taget og alt det halløj der.
Han så på hende og havde det bare godt at stå der og snakke med hende og alt sådan noget der og det var jo ikke fordi de ikke kun blive venner og sådan noget.

Amour grinede svagt over hans hånd i hendes hår, og kiggede så op på ham med et virkelig sødt smil på læberne, og et glad glimt i øjet. "okay, men du siger bare til ikk?" sagde hun venligt til ham med et glad smil på læben, og kløede kort sit håndled. "ja det er rigtig nok, men alligevel... Jeg syntes det er synd, at folk bare sådan dør." mumlede hun stadig lidt trist, og løftede den ene mundvig i et lille svagt smil.
Amour spærrede så øjnene op, og lagde nogle af sine fingre blidt under det ene øje. "nej det vidste jeg ikke." mumlede hun lidt forlegent efter at have fattet det han havde sagt. Genert kiggede hun ned i jorden. Hun skulle nok vænne sig lidt til det.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af "jo skal jeg nok søde Amour og tak"sagde han roligt til hende og kiggede hende bare i øjne "nej tror ikke jeg skal gøre det jeg godt kunne finde på for vil ikke gøre dig mere genert end du er nu"sagde han roligt til hende og smilte til hende på en charmerende måde og alt det.
Han kiggede på hende og slappede af, det han havde tænkt sig var fordi hendes øjne og hele hendes ansigt var lige til at han kunne ha haft fundet på at kysse hende men han lod være da han som næste lige havde sagt til hende ikke ville gøre hende mere genert end han havde gjort hende og alt sådan noget der.

Amour smilede varmt til ham med et lille fnis da han kaldte hende søde Amour og ikke bare hendes navn. "det var så lidt, men jeg mener det husk nu på det." sagde hun venligt, da hun meget gerne ville hjælpe hendes nye ven Brian.
Amour kiggede så på ham med et hævet øjenbryn, pg forstod ikke helt hvad han havde i tankerne. "hvad mener du?" spurgte hun nysgerrigt, og man kunne virkelig se, at hun var helt blank over det han sagde. Hun havde ingen idéer om hvad der ville gøre hende mere genert end nu.

Han kiggede på hende og slappede bare roligt af da han ikke var så sikker på at hun ville kunne lide det han mente og sådan noget "altså hvis du vil vide"sagde han og kunne se hun var blank men dog lød hun nysgerrig og sådan.
Han så på hende med et smil på sine læber og gik hen til hende og gav hende et kort kys på kinden og smilte roligt og håbede mest på at hun ikke blev alt for genert over det og sådan noget der, for så skulle hun bare sige det til ham og sådan noget der.
Han var ikke sikker på om det dumt det han gjorde eller noget der var godt og alt det der, men hun måtte bare sige noget til ham og sådan noget der og havde ikke noget imod at få sådan noget at vide og sådan.

Amour forstod virkelig ikke havd det var han snakkede om, men ville skam virkelig gerne vide hvad han kunne gøre for at hun blev endnu mere genert. Hun blev altid vildt nysgerrig når hun ikke vidste noget, så ville hun helst vide det.
Amour blev overrasket, at han kom tættere på hende, og hun fik et kys på kinden... Amour tog sig så til kinden, og kiggede så ned i jorden med rødt hoved. "nårh det.. Øhm... Hvad skulle det til for?" spurgte hun virkelig genert, og kiggede så meget genert op på ham. Hvad skulle man sige til sådan noget der?

Han kiggede roligt på hende "hvad er det pinligt at du får en kys på kinden"spurgte han stille og roligt og så på bare på hende og havde da ikke sådan noget imod at ha givet hende det, men det var jo bare ham der syns det og ikke alle omkring ham
Han så på hende "når men hvad skal der ske nu du var vel på vej et eller andet sted ikke"spurgte han stille og roligt og så på hende med et smil og viste ikke hvad hun skulle men noget skulle hun sikkert, men hvis hun gik så viste han ikke hvad han skulle give sig til at lave også ville han nok bare begynde at kede sig og sådan.
Han kiggede rundt før han roligt så på hende igen og smilte roligt til hende og alt det halløj der.

Amour kom med et kort, svagt grin over Brians ord. "øhm... Det er nok fordi den eneste der har gjort det før er min far..." forklarede hun roligt med et venligt smil på læberne, og den røde farve var forsvundet igen. Amour's far havde aldrig givet hende særlig meget lov til det med at møde drenge, ikke engang da hun var en lille pige.
Amour kiggede på ham med hoved meget svagt på skrå. "øhm... Jeg skal nok ud og købe ind igen, da de fleste frugter er stødt nu... Ellers er maden gået i stykker." sagde hun med et lille grin, alt imens hun kiggede sine vare igennem. Det meste havde nu ikke overlevet, da der næsten ikke havde været andet end druer i kurven. "men det er nu hyggeligere at snakke med dig." sagde hun venligt med et bredt smil optik Brian.

Han kiggede på hende med et stille og roligt smil på sine læber "okay ja det kan jeg godt se at du skal vil du ha hjælp til at bære dem"spurgte han roligt og ville jo godt hjælpe da det viste på en måde hans skyld af de frugter hun havde haft før og alt det.
Han kiggede på hende med et smil på sine læber og tænkte ikke meget over det før han gav hende et blidt klap i numsen og så på hende, man kunne sige han var som han var og det ville man ikke ligefrem kunne ændre eller noget.
Han så på hende og kiggede lidt rundt også på hende igen med et stille og roligt smil på sine læber og havde ikke det vilde og skulle nå, så han kunne jo ligeså godt hjælpe hende med frugterne og alt det halløj.

Amour kiggede undrende på ham, men smilede så stort til ham. "de er nu ikke såå tunge... Men jeg ville nu mest have noget selskab på turen. Det er altid sjovere at snakke med nogle end at gå alene." forklarede hun venligt til ham med et lille venligt grin. Hun ville ikke have noget i od at snakke med Brian... Hendes far ville nok have noget imod det, men han virkede jo som en virkelig sød fyr.
Amour gispede lettere forskrækket over at få et klap i numsen, og gemte så også sin røv lidt med hånden. "øhm... Hvad skulle det til for?" spurgte hun undrende, og kom helt i tanke om sin veninde. "hvis du vil have en udfordring skulle du nok møde min veninde Robina." forklarede hun ham, da hun mindede lidt en smule om det han havde gjort.
Amour begyndte så roligt at gå. "kommer du Brian?" spurgte hun venligt, men stadig lidt genert.

Han kiggede på hende med et stille og roligt smil på sine læber "okay så det syns du jeg skal møde hende din veninde"sagde han roligt før han kiggede lidt rundt og gik så med hende.
Han så på hende "det klap i røven er fordi du har en god røv ærligt sagt"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og slappede bare roligt af og kiggede bare på hende mens de gik der, hvor de nu var på vej hen og alt det.
Han kiggede på hende mens de gik og gik bare med og kiggede stadig lidt rundt engang imellem og alt det.
Han havde ikke noget imod og hjælpe men det lod til at hun ikke vil ha hans hjælp, men så kunne hun jo også blive fri hvis det var sådan.

Amour nikkede over det han sagde. "jeps i to ville sikkert få det sjovt sammen." sagde hun og prøvede at klemme et smil væk med en latter. Stakkels Brian den dag han mødtes med Robina. Robina ville... Åh Gud det ville Amour slet ikke tænke på overhoved.
Amour fik kæmpe røde kinder af det Brian sagde til hende. "t-tak Brian... Men min røv er nu min private del." sagde hun stadig lettere flov over det der lige var sket.
Hun følte det var virkelig flovt bare at gå sådan her rundt, hvor de ikke snakkede med hinanden, og hun kunne mærke hans blik mod sig, så det gjorde det bare vildt akavet.

Han kiggede på hende mens han gik vider og havde ikke den der vilde lyst til at ikke at gå ret meget mere, men han ville også godt være sammen med hende og alt det.
Han så på hende "okay så det er den"sagde han roligt og lod roligt sin hånd ligge sig på hendes skulder og slappede bare af "hvor langt skal vi endnu"spurgte han roligt og kiggede på hende med et smil på sine læber slappede bare af mens de gik der.
Han fjernede sin hånd fra hendes skulder af og gik ved siden af hende og det der og havde ikke det vilde og sige til hende da det dog var lidt akavet, men det var jo som det var og der var ikke meget og gøre ved det udover at de kunne kommer til at snakke.

Amour smilede venligt til ham, da de gik, men hun anede ikke hvad de skulle snakke om, så den nemmeste måde at komme i snak om var at stille dette spørgsmål: "Brian hvad skal vi snakke om?" spurgte hun så med blikket mod ham. Det med han havde rørt hendes røv måtte hun lige ligge bag sig imens de gik her. Ellers ville alt dette blive virkelig surt, kedeligt, og meget MEGET akavet.
Brian vidste jo ikke, at hun ikke lige var en pige som brød sig om de ting, som drenge gav piger. Klask i måsen, elevatorblik og alt det andet meget kropsnære ting. "der er butikken." sagde hun glad, og gik ind i frugt- og grøntbutikken.