Amour smilede roligt til hende, og lyttede til hvordan hun fortalte om sin familie. "hvor må det være vidunderligt at have sådan en familie." sukkede hun lettere drømmende, og ville ønske hun havde sådan en familie som hende, men det ville aldrig komme til at ske, ikke medmindre hun selv fik et barn og mand.
"nej især ikke fordi det er den arm jeg fodre hende med og skriver med." sagde hun venligt, og kiggede så på armen.
Amour kiggede så op på uglen, og så hende. "ja Lavande er meget tam, det værste hun kan gøre, er at give dig et dask med halen eller skubbe snuden mod din krop. Selvfølgelig gjorde det lidt ondt, da hendes tænder voksede, men jeg overlever nu nok med arerne." forklarede hun, og viste den arm, som var fyldt med en masse små ar på.