Jeg er gravid -Hayate

S: halvbroen
T: frokosttid
O: nogle få mennekser
V: solrigt, dog med lidt støvregn

Amour stod ude på broen, i sin hvide kjole, som sad tæt op af overkroppen, sad løst ned af hendes ben til lidt over knæskallen, og så nogle tynde stropper. En hvid paraply var slået op over hende, så hun ikke havde fået regnen ned på sig.
Håret sad som det altid gjorde med en hvid maguirrit i håret.
"hvordan får jeg det dog sagt?" mumlede hun mens hun kiggede ned i vandet.

hayate kom gående. han havde fået tidligt fri, og gik mod halv broen. han havde ingen pareply, så hans hår var lidt vådt. han gik med hænderne i sine jakke lommer. han så amour og gik hen til hende. "Søde hvad laver du dog her ude, også i det her vejr" sagde hayate, og tog sin jakke af og lagde den om hende

Amour kiggede forskrækket på Hayate, da han kom, men smilede så forelsket til ham bagefter. Pareplyen blev løftet lidt over hans hoved, og hun puttede sig godt i hans jakke. "øhm... Jeg ville snakke med dig... Men jeg aner ikke hvordan der skal blive sagt." forklarede jun med knald røde kinder.
Hvor var dette dog bare monster pinligt! Hun skulle fortælle ham det, men hvordan?

hvad med vi går hen til et tørt sted så, jeg ønsker ikke du bliver kold" sagde hayate blidt og lagde en arm om hende. Han havde stadig sin læge kitel på, den havde han glemt at hænge på plads, på hospitalet. da han jo gerne ville gå da han havde fri

Amour nikkede glad over, at hun så havde lidt længere tid til at tænke på hvordan samtalen ville blive. Roligt puttede hun sig ind til sin skat imens de gik, og sørgede for at ingen af dem blev våde. "hvor skal vi gå hen så?" spurgte hun og tænkte så det knagede.

der er en bænk under et stort tæt træ her henne, der vil vi kunne sidde i tør vejr" sagde han og tog hende med der hen. han havde sin arm om hende hele tiden og satte hende på bænken. "Søde hvad var det du ville snakke om" sagde han

Amour puttede sig ind til Hayate imens de gik. "okay..." mumlede hun roligt, og var lidt irriteret over det var sådan en kort afstand mellem bænken og dem. Hun satte sig så ned, og sørgede for, at sidde en smule væk fra ham.
"øhm... Jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle dig det skat. Du ved jo jeg elsker dig." sagde hun og flettede så sine fingre ind i hans.

skat du ved at du kan fortælle mig alt" sagde han blidt og kyssede hendes hænder. han fornemmede at noget plagede hende. han kærtegnede hendes kind og løftede hendes hage. "Sig nu hvad der ligger dig på hjertet søde" sagde han

Amour sank en klump, og kiggede ned på sit skød imens hendes ben gned sig op af hinanden, og nussede hans hånd endnu mere imens hun sank et hav af klumper, men de ville ikke.
Hun smilede blidt til ham efter han havde kysset hendes hænder, og kiggede ham så i øjnene. "jeg ved godt jeg kan fortælle dig alt skat." sagde hun glad, og kyssede ham så blidt på munden. "hvad ville du sige til vores hus blev lidt større?" spurgte hun så.

hvad mener du med det min elskede, er vores hus da for lille?" sagde hayate. han forstod ikke hvad hun mente med det. han rejste sig lettere forvirret og så på hende. han kløede sig lidt bag det ene øre. "Den må du forklare mig" sagde han

Amour sukkede over det, og fik ham så hevet ned at sidde så de sad tæt op af hinanden igen. "øhm... Altså... Jeg Tor vi kommer til at blive flere end bare os to." sagde hun, og kiggede på ham. Bagefter sukkede hun lidt. "nej den forstår du heller ikke... Øhm skat... Jeg er... Jeg er..." mumlede hun, og kiggede ham så nervøst i øjnene.

hayatesnuste. "Amour din duft er anderledes, den er sødere end normalt, og en kvindes duft bliver kun sådan når..." sagde hayate og tav. "Amour er du gravid!" sagde hayate så. han havde regnet den ud, men ville lige være sikker

Amour bed sig lidt nervøst i læben, da han begyndte at snakke om hendes duft. Selvfølgelig var den anderledes, hun havde jo en baby i maven! Hun krymmede sig lidt sammen, og kiggede så op på ham. "overraskelse!" sagde hun lettere nervøst, og smilede lige så nervøst til ham. "to uger henne." forklarede hun ham.

hayate smilede helt glad og krammede hende. "Jamen det er jo pragtfuld søde" sagde han og kyssede hendes kind. han logrede glad. "Det er en pragtfuld nyhed søde, så pragtfuld, ligesom du er" sagde hayate blidt

Amour kom med et kæmpe gisp, da hun pludselig blev krammet. Efter noget tid, da hun fandt ud af hvor glad han var, smilede hun stort med et grin, og krammede ham ind til sig. "hvor er jeg glad for du kan lide det!" sagde hun glad og fik tåre i øjnene over det i bar glæde.

hayate smilede glad og holdt hende tæt. "Det er verdens bedste nyhed" sagde hayate kærligt. han kunne høre bulder, og vidste der snart ville komme mere regn og torden. han kærtegnede amours kind kærligt

Amour nussede sig godt ind til ham, og grinede så lykkeligt. "og jeg der var så bange for at dette her ville gå galt eller, at du ville have barnet fjernet." sagde hun glad, og var ligeglad med regnen. Hayate fik så et langt intimt kys på munden.

aldrig i livet min elskede" sagde hayate helt forskrækket over at amour troede det. Det var jo deres barn. et barn de havde skapt sammen, så det skulle hverfald ikke fjernes aldrig i livet. hayate blev helt hvid i hoved over det, men slappede lidt af da hun kyssede ham

Amour kunne ikke lade vær med at smile varmt med et lille grin til det. "de fleste mænd bliver ikke så glade for sådan en nyhed... Men hvor er jeg glad for du ikke blev sur. For jeg nægter at fjerne barnet." sagde hun glad, og smilede så totalt lykkeligt til Hayate efter kysset.

han smilede glad og nøs fordi han fik en regn dråbe på næsen. han tióg om hende og ville varme hende. for han ville ikke have hun frøs. han gav hende varme kys på kinden og halsen og holdt hende meget tæt ind til sig. han hviskede søde ord ind i hendes øre

Amour satte sig op på hans skød, og grinede lidt over, at han nøs sådan. "søde jeg kan ikke være mere lykkelig lige nu. Det var den bedste reaktion jeg kunne få." sagde hun glad, og krammede ham ind til sig imens hun lukkede øjnene, og nød at høre alle de søde ord.

jeg kan ikke fatte at jeg skal være far" sagde hayate med glædes tårer i sine øjne. han smilede glad og lykkelig. det var underligt at tænke på at han nu selv skulle være far, men han glædet sig også virkelig meget. for barnet ville være hans og amours

Amour smilede varmt og forelsket tilbage til Hayate, og kyssede ham så blidt. "så tog hun hans hænder, og lagde dem på hendes mave. "der er en del af dig her inde, som bliver til et liv vi skal tage os af." sagde hun glad, g tørrede ham så blidt ved øjnene, så tårerne kom væk. "nårh blev du rørt?" sagde hun glad, og syntes bare det var så nuttet.

hayate blev flov over sin tårer. han lagde en hånd på hendes mave. han smilede lykkeligt. han kunne ikke fatte han han skulle være far, var det mon en drøm. nu troede han at det var en drøm, og det irreteret ham lidt

Amour grinede lidt over ham, og kyssede ha så længe og blidt på munden. "jeg kunne ikke bede om en bedre reaktion fra dig skat." sagde hun glad, g kyssede ham så lige endnu engang. Roligt flettede hun den ene hånd ind i Hayates hånd på maven, og kunne ikke lade vær med at smile varmt til ham.