hjemme i Lejlgheden Hayate & Amour

T: 23:00
O: Hayate og Amour sover
V: regen og torden
S: lejlighedern hvor de bor




Det var en mørk og stormfuld. Nat klokken var 23:00 og hele lejligheden sov undtagen Hikana som lå og læste i sin seng, hun havde lånten bog af sin storebror så hun hade noget at give sig til. I mens hun hade sommerferie hun elskede af læse men efter lidt tid blive hun træt, og lag bogen ned og slukke sit lys for at sove hun var ikke mere end lige falden i søven. da et tordenbrav vække hende med et sæt hun tænet sin lommelygte for at kunne se noget,


( Rækkefølge: Hayate,Amour & Hikana )

hayate ågnede og holdt sig for ørene, det brag gjorde ond i hans øre. fordi der også kom en hyle tone. han ville ikke vække amour, og gjorde alt for ikke at råbe af smerterne i sine øre. han så ud og sukkede. "Sikke noget møg" sagde han stille og sukkede

Amour var ikke faldet i søvn endnu, men havde nu bare ligget med lukkede øjne. Da endnu et tordenskrald kom sukkede hun, og åbnede øjnene. "jeg forbander den dag man har kvalme og tordenskrald." sukkede hun opgivende, og satte sig i sengen. "skal du have nogle ørepropper og te skat?" spurgte hun venligt, og rakte ham en pakke.

Hikana lå i sin seng. Hun var bange for tordenvejer men hun havde aladrig sagdet det da hun ikke ment, at der betød noget ikke før nu da et ordenlig brav kom skreg Hikana bange. Og begyndte at. Græde hvorfor var hun sådan en kryster og en bangebuks hun trak dyne over sig hoved, og gemte sig græden unde den

der er en hyle tone, og jeg må heller tjekke til hina, hvis jeg husker rigtigt så er hun meget bange for torden vejr, og især tordenbrag" sagde hayate og rejste sig. han kyssede amours pande og gik ind til hina.han fjernede dynen fra hendes ansigt. "Hina,det er mig hayate. jeg ved du er bange, men vil du ligge inde hos mig og amour" sagde hayate beroligende

Amour kiggede op fra sengen og mod døren. "så tag hende med her ind, så laver jeg os noget te. Til alle tre af os." sagde hun venligt, to satte noget te over til dem alle tre. "Hayate du laver da også bare de mest perfekte øjeblikke med at give hende kvalme.

Hina kaste sig op i armen. På sin storebror hun ryste og græde hun var så bange for tordenvejer, hun hade sin bamse i hånden og langesomt begyndte hun at slappe af igen hun var både. Træt og bange men menst træt hun gabet svaget og ved at sove i armne på sin bror,

hayate bar hende ind til amour og lagde hende i sengen. "Lig dig i midten hina, så ligger amour og jeg på hver side af dig" sagde hayate blidt. men hans øre gjorde stadig ondt over bragene, de var jo så høje for hans øre

Amour kom roligt ind på værelset med tre kopper te til dem alle. "Hej hina. Du kommer altså bare ind til os en anden gang ikk?" sagde hun venligt til hende, og sagte sig på sengekanten hvor hun gav dem hver deres kop, og tog så sin, gav bagefter Hayate nogle ørepropper. "det dæmper dem lidt." sagde hun venligt.

Hina nikke og drak sin te. Hun så ud af vintuet i det et lyn flænge himmlen og efter fuldt at et gevaldig brav, som fik alle ruder til at klirre Hina trak sig bamse ind til sig hun var noget så bange. Hun hade kun en gang opleve sådan et vejer for mange så siden da hun var 1½ år gammel,

yoko stod der med et. han kørte hånden over hayates øre og over hinas. "Nu vil lyden ikke plage jer længere" sagde han blidt. "Tak yoko" sagde hayate med et smil. yoko smilede venligt til amour og så så på hina

Amour smilede varmt til Yoko da han kom og hjalp dem. "tak Yoko. Hvor er du sød." sagde hun glad, og gav så drengene deres te. Hun droppede dog sin egen så Yoko kunne få den. Hun følte virkelig hun skulle kaste op, så hun skulle nok ikke have noget.
Bagefter lagde hun sig ned, og fik hevet Hikana roligt over til sig, så hun kunne blive beroligende af hendes hjertebanken.

Hina lå ind til Amour. Og faladt langesomt til ro lyden af Amour´s hjerte berolig hende meget, hun smielde til Hayate og Yoko og så ned på sin bamse den havde 5 naven broder ind på maven. Og den bamse bedtød så meget for Hina

mon hina ved at yoko og jeg er brødre" sagde hayate. yoko lagde dynen over amour og hina. "Sikkert ikke, og hina er også bange for mig, hun græder hver gang jeg har vist mig" sagde yoko trist. "hina nu skal du høre, yoko og jeg er tvillinger, onkel sendte yokos sjæl ind i mig, og skjuler yokos krop et sted" sagde hayate

Amour lagde blidt armen om Hikana, hvorefter hun begyndte at synge en godnat-sang for hende. Bare for at berolige hende lidt mere. Blidt nussede hun Hikanas kind imens. Hvorefter hun hurtigt lagde hænderne over hendes øre, så hun ikke kunne høre hvad Hayate sagde. "ikke lige her til aften skat. Sig det til hende i morgen tidelig hvor hun er udhvilet, ellers vil hun bare panikke endnu mere... Kom nu drenge. Lig jer ned så vi kan sove videre.

Hina havde altid vidtse at hayate og Yoko. Var tvillinger det havde deres onkel fortalt hende, men hun hade aldrig sagdet at hun viste det da hun var bange som tider følde hun at. Hun ikke hørt til her med hos deres onkel selv om han mishandle hende så meget som han hade gjordet, i det meste af hendes liv

hayate lagde sig ved siden af amour. yoko satte sig op af væggen og så på dem. *det er hayates familie... selvom jeg er hans bror, vil jeg aldrig blive set som bror af hina* tænkte yoko og sænkede kort ørene.

Amour smilede blidt til Hayate, og nussede ham blidt. Bagefter kiggede hun over på Yoko med et varmt blik, og strakte armen ud for at sige han skulle komme over til dem. "hvorfor står du helt der ovre? Du skal da også sove hos os." sagde hun venligt, og nussede så Hikana ind til sig.

Hina var fadlen i søven. Og om halsen havde hun en kæde med begge sine brøders naven på samt hendes eget navn, så hun altid hade dem hos sig uanset hvor hun var og hvad det ville ske. Hun lå og drømet om en nat hvor hun hade set sin onkel slæber Yoko´s krop af sted til hospitalet, han sad at det var hans ven men vennen var blive meget syg.