Indlaget på hospitalet Hayate og amour (privat)

T: 20:00
O: ved det ikke
V: ved det ikke
S: hospitalet



Det var en stille dag for mange. Men ikke for Hikana hun var blive overfaldt og stukken ned tæt ved skoven hvor hun bor, sammen med hendes bror Hayate overfaldet var sket ved 14:00 tiden. I eftermiddags og nu var den 20:00 og Hayate måtte være bekymder da hun ikke var komme hjem endnu, Hikana var laget på en enestue hvor lægern bede kunne overvåge hende. Indtil hun var komme ud af sin koma den ung Warlock lå bare helt stille i sengen uden at rør sig,


( Hikana,Hayate og Amour )

Hayate havde hørt det og var løbet hele vejen fra sin grotte og hen til hospitalet. han for hen til en læge. "Jeg leder efter Hikana Kurama, jeg er hayate kurama, det er min lillesøster" sagde hayate panisk. han var urolig nu, hans hale viftede helt uroligt.

Amour havde siddet inde hos en læge, og snakket roligt om alt muligt med hende, da hendes far bestemt havde syntes hun skulle tage til lægen. Amour havde bestemt ikke syntes der var noget i vejen med hende, men havde alligevel gjort som han sagde.
Da hun kom ud af rummet var et stort smil printet i hele hendes ansigt. Hun kunne ikke vente med at fortælle Hayate den gode nyhed. Smilet forsvandt så, da hun så Hayate, og han virkede helt panisk. Hurtigt var hun henne ved ham. "skat hvad er der sket?" udbrød hun nervøst, og kiggede bange på ham, var der sket noget slemt med ham?

Lægen forsøget at får ham til. At falde lidt med men det var svære kunne han se i mens var en anden læge inden, hos Hikana for at tjeke hendes måler og såret hun havde får efter overfaldt. Lægen viste ikke hvorlænge hun skulle være indlaget men en ting var sikket såre skulle, lukke med det smamen og det blive hurtig syt smamen inde nogen pårøren kunne komme ind til hende.

han så amour. "Amor min elskede, de vil ikke fortælle mig hvor min lillesøster ligger, hun er blevet indlagt her, og jeg er hamre bekymret for hende, hvis min onkel har haft fat i hende igen og skadet hende igen" sagde han og sank så på knæ og tog om amour for at falde til ro. "Vil bare vide hvad stue hun er på, jeg er meget bekymret for hende, vores onkel dræbte vores far, og vi ved ikke hvor vores mor er, jeg vil ikke miste hikana" sagde han

Amour kiggede overrasket på Hayate, da han virkede virkelig ulykkelig. Hun blev dog endnu mere overrasket over, at han faldt på knæ og krammede hende. Blidt lagde hun armen om ham, og kyssede hendes pande. "lad mig ordne dette her, så har jeg også en god nyhed til dig når du er klar efter dette her." forklarede hun, og rettede sig så op, og kiggede ondt på manden. "jez mapella Amour Svatkowski." sagde hun køligt til ham. "hvis du ikke viser os lige med det samme hvor henne hans søster er, så lover jeg dig for at min far sørger for du aldrig får et arbejde igen, og jeg er hans efterfølger, så jeg skal nok gøre dit livet surt hvis du ikke gør som der bliver befalet." hendes stemme var kølig, og det var nok første høgang Hayate ikke så det søde smil eller venlige stemme hos hende.

" okay hun ligge på sture 45 gang 5. Men hun er slenmt såre og er ikke ved bevisthed og vi ander ikke hvem, som gav hende det såre i skuldern men der så ikke godt ud " sadge lægen og skyndte sig vider. I mens lå Hikana stille i sengen og havde ingen bluse på hun hendes top, da såre var meget grim men det var bunden ind og var orden men ind til hun var komme tilbevisthed. Måtte ingen rør for meget ved hende

hayate tog amours hånd og for hen til stuen. han så hende og stivnede. "Nu har onkel gået for vidt" sagde han og gik hen og tog hendes hånd. "Hina det er mig, hayate, jeg har amour med, hvad har onkel dog gjort ved dig, det her skal han ikke slippe godt fra" sagde han og sukkede

Amour smilede tilfreds til lægen, da hun fik det af vide, som hun ville have. "det tager vi os af." sagde hun roligt, og gispede så lidt efter, at Hayate havde hevet hende med op på stuen til hans søster.
Roligt kiggede hun på hende, og tog forsigtigt den anden hånd. "hyggeligt at møde dig Hikana. Jeg beklager meget at vores møde skulle være sådan her." sagde hun forsigtigt med et smil på læben.
Alvorligt kiggede hun så på Hayate. "hvad hedder jeres onkel skat?" spurgte hun med en bestemt mine, og man kunne se hun med glæde ville hjælpe ham med det.

en sygeplejske kom ind med. Hikana´s medicin hun skulle ha for såret og den voldesome hjerterystels hun havde, Får efter overfaldt og for enden af sengen hange hendes jonal. Hvor der stod alt hvad der var i vejen med hende og Hikana ville ønske at hun kunne svare sin bror, men kunne ikke da hun var i koma

vores onkel hedder Yoro, han er en høj respekteret mand, selvom han myrdet vores far, og vi ved intet om hvad der skete med vores mor, hina fortalte mig bare at onkel havde slået vores far Yikono Kurama ihjel, og han har skadet hina lige siden" sagde hayate

Amour nikkede over det Hayate sagde til hende. "jeg håber hun kommer sig hurtigt." sagde hun blidt til Hayate, og nussede hans kind blidt med den ene hånd. Bagefter trak hun sig lidt væk fra dem, og stillede sig ud på gangen. "far jeg vil bede dig gøre mig en tjeneste. Yoro, Hayates onkel. Vil du ikke være søs at brænde alle hans ting ned, og så fange ham selv, og holde ham indespærret til jeg får Hayate over og dræbe ham?" sagde hun i telefonen, og lagde på efter hendes far havde sagt farvel til hende.
Bagefter gik hun ind til dem igen, go lagde sine hænder på hans skulder. "min far leder efter ham nu, han er indforstået i, at det er dig der dræber ham." sagde hun blidt, og kyssede hans kind.

Med et begyndte Hikana´s krop at rør på sig hun var ved at vågen nu hun var meget svage og meget øm, Men hun ville gerne op og sidde når hun vången helt på " haya " sadge hun svaget. Og langesomt men sikkert åben Hikana sine øjen hun så forfærtelig ud hendes øjen hæve og søde, og hendes hoved dunner som en tromme

hayate kyssede amour og hjalp hina op at sidde. han lagde en våd klud på hendes hoved. "Hina, det her er Amour, min kæreste, jeg ønskede at du skulle se hende" sagde han blidt. han tog om amour og smilede blidt

Amour smilede glad, da hun så Hayates lillesøster vågne op. "godmorgen. Hyggeligt at møde dig." sagde hun genert til hende, imens flettede hun sine hænder ind i Hayates og smilede konstant ned til hende. "jeg beklager meget jeg ikke har en gave med til dig, jeg lover du nok skal få den på en tidspunkt." sagde hun virkelig venligt, go følte sig lidt flov over, at hun ikke havde en 'god bedring' gave til hende.

" det er okay Haya. Jeg har en besked til dig fra ja du kan regen ud fra hvem han sagde * at du skulle være gald, for at han lod mig leve denne gang men næsten gang var han ikke sikke på at. Han ville lade mig leve* det var sådan han sagde iden jeg besvimet og så huske jeg kun en smerte i nakken " sagde Hikana,

han blev til yoko og smadret rasende sin hånd ind i væggen. "Hvorfor pokker gør han det her, ingen af os har gjort ham noget, så hvorfor skader han os!" sagde han. sorte roser kom frem i hans hår. han tog sig til hånden og gned den kort. "Jeg må vist bruge de sorte roser på ham, så vil han hverfald ikke overleve det" sagde han

Amour kiggede overrasket på hende. Da hun fortalte hvad deres onkel havde sagt. Dert var jo noget forfærdeligt noget. "ske skulle han gå til terapi." mumlede hun mest for sig selv. "Woow nej det vredesudbrud må du tage der hjemme!" sagde hun bestemt, og fik lagt lidt af sin hånd over hans, Daly nåede så selv at få mast sin hånd lidt. "av!" mumlede hun lidt, og nussede sin hånd lidt.
"hør der er bare nogle skiderikker i denne verden okay? Sådan er det bare, tror mig hele min familie er sådan! Dig og din søster kommer hjem til mig efter hospitalet og kommer i hjem og bor hos mig... Der vil i være i sikkerhed til han dør." sagde hun alvorligt, og kiggede så venligt på hans lillesøster. "er det okay med dig? Det er bare sådan så du ikke dør." sagde hun venligt til hende med et varmt smil.

" storebror rolig " sdge Hikana. og rejste sig op selv om hun var alt for svage til at stå op, men hun måtte berolige sin bror ind han gik helt amok han lag armen omkring ham og forsøget at. Berolige ham men det endtse bare med at hun sank sammen på gulvet hun var så svækket, og skadet til at være ude af sengen

hayate løftede hende op og lagde hende i sengen. han satte sig på stolen og sukkede. "Hvad ser i dog i mig, jeg kan jo ikke styre yoko" sukkede han og så ned og sænkede ørene. han så ned og med et ramte tårer gulvet. tårerene løb ned af hans kinder, og han forsøgte at skjule det

Amour gispede lidt da hans lillesøster faldt sammen, men smilede lettet over, at hun også gerne ville hjælpe med at få ham til at slappe af. "Hikana ville du være okay med at i flyttede ind hos mig?" spurgte hun venligt til hende, og gav hendes hånd et svagt klem.
Amour kiggede så overrasket på Hayate, og krammede ham ind til sin mave. "jeg ser en vidunderlig mand, som ser på sin gravide kæreste." sagde hun med et smil på læben. Længen havde sagt hun var gravid, og hun skulle være mor.

Hikana nikke. Hun var klar til at flytte ind hos Amour sammen med sin storebror da Amour sadge at, hun vente sig så Hikana med et med ked af det ud når den lille kom ville Hayate. Ikke ha tid til hende mere og så var hun igen alene Hikana gemt hovedt ned i puden, Hun græde de trot nok det var af glæde men det var af sorg over at midste sig bror. Når han blive far var hun kun til besvære det viste hun

amour er du..gravid!" sagde han og krammede hende lykkeligt. han kyssede hende ømt, og lagde en hånd på hendes mave. "Skal jeg virkelig være far, hina du skal være faster" smilede hayate glad. han kom helt til at græde af glæde. men han fornemmede at hina var ked. "Hina hvad er der galt, er du ikke glad for at jeg skal være far" sagde han

//smutter i seng nu//

Amour smilede varmt og kærligt til Hikana. "den dag jeg flytter sammen med Hayate, så er du velkommen til at flytte med os hvis du vil. Det ville være mig en glæde." sagde hun glad til hende med et smil.
Amour smilede varmt til Hayate med et bredt smil. "undskyld jeg kunne ikke holde det inde mere! Jeg ville bare gerne have du tog dig mere af din søster lige nu. Søskende er altid vigtige..." sagde hun venligt til ham.
Amour kiggede hurtigt hen til Hikana, og nussede blidt hendes arm. "undskyld... Jeg skulle ikke have fjernet opmærksomheden fra dig søde. Jeg beklager." sagde hun blidt, og krammede hende så forsigtigt ind til sig.

" jo det er jeg bror. Men når de lille komme så er jeg bare til besvære jeg er ikke til andet en besvære, og det vil jeg altid være " sadge Hikana stille og så på dem Hikana havde siden hendes, bror forsvande den gang kun være ril besvære for deres far han havde sloge hende. Og flere gange sprake hende i maven og i hovedt