Første møde med min far - Hayate (xxx)

han fik et chok og tog sig til hoved. yoko ville frem. han sank på knæ. roserne rundt om ham visnede, hvilket betød at yoko var vred. "ARHH!" skreg han, og rejste sig op. han var nu yoko. han så koldt på dem alle, men så stadig kærligt på amour

Hayates forældre trak sig lidt væk fra ham, da han pludselig begyndte at skrige.
Armoden gik roligt over til ham, og lagde armene om hans nakke og smilede varmt til ham. "skat kig på mig, og kom lige med mig udenfor på gangen." sagde hun venligt, og kiggede så på hans forældre som nikkede.
Forsigtigt hev hun ham ud på gangen og lukkede døren i. "hvad gik det ud på skat." spurgte hun venligt med en forelsket stemme, og nussede blidt hans baghår.

manden er ikke mr. kurama, mr. kurana er død, manden er yoro," sagde han og blev hayate igen. han skammede sig. endnelig så han sin mor, og så blev han yoko. han sukkede og sank på knæ og græd. nu ville hans mor jo frygte ham

Amour kiggede overrasket på ham, og kiggede så overrasket på ham, da han så så trist ud. Hurtigt krammede hun ham ind til sig, selvom han så havde hoved ved hendes mave. "skat tag det nu roligt. Slap af, slap helt af okay! Jeg tager en snak med din mor om dette her, og så... Tog det nu roligt! Jeg ved hun ikke vil skilles fra dig igen! Er du klar over hvor meget hun har grædt ved min skulder på grund af at du ikke var hos hende mere." forklarede hun alvorligt til ham, og kiggede ham så alvorligt i øjnene.

skal jeg nok søde, men den mand er farlig, det er derfor at yoko regerede, min onkel myrdet min far" sagde han og tog om hende. han skammede sig over at såre sin mor så grovt, som han jo lige havde gjort

Amour krammede ham godt ind til sig, og kyssede hans pande blidt med et smil. "hvad med, at jeg får din mor her ud, så vi tre kan snakke sammen, så bliver du ikke til Yoko." spurgte hun ham venligt, og kyssede ham så lang tid på munden med et blidt smil.

okay min elskede, bare ikke onkel kommer her ud, nær ham bliver jeg til yoko" sagde han og satte sig på en stol. han krassede sin hale for at redde den, da den strittede. han hadet at blive til yoko, men nu vidste han at yoko var hans styrke og hans vrede

Amour nikkede, og fik så Hayates mor ud på gangen, og fortalte sin far på fransk hvem ham manden var.
Da hans mor kom ud løb hun over til ham, og nussede hans kinder og så nervøst. "er du okay min lille engel?" spurgte hun berymkret.

mor hvorfor er du sammen med onkel, han dræbte far" sagde hayate. en ting hayate ikke vidste var at yoko var hans fars ånd. som var en del af ham, for at beskytte ham. "Mor jeg vil fri til amour foran hendes far" sagde hayate og rødmede

Amour havde gået ind til hendes papa imens Hayate og hans mor snakkede sammen. Onklen havde de fået indespærret, og han blev ført ned af gangen med spyd rettet mod halsen, og armene på ryggen som var bundet.
Bagefter sad hun bare og puttede sig ind til sin far imens de kiggede ind i ilden "dræbte din far? Din onkel sagde det var på grund af en Hunters. Han sagde han ville hjælpe os." sagde hun virkelig forvirret. "har han løjet for mig!" spurgte hun virkelig trist, og krammede så sin søn ind til sig.
Hayates mor smilede varmt til ham. "og jeg vil stå ved din side og vide hun vil sige ja med det samme. Min søn vi er endelig forenet igen, og jeg vil bare se dig lykkelig." sagde hun med begge hænder på hans kinder, og kyssede så hans næsetip.

mor hvorfor frygter folk yoko, han er ikke farlig, han kan bare ikke styre sig, men amour kan styre ham" sagde hayate. han rystede på hoved, og gik ind til amour og hendes far. "Sir, jeg vil amonde om din datter Amours hånd, i ægteskab" sagde hayate

Hayate's mor trak blidt på skuldrene over det han sagde til hende. "det ved jeg ikke min søn. Sådan var det også med din far og mig. Amour kan jo have et eller andet, som gør Yoko afslappet." forklarede hun blidt, og nussede sin søns kind under det hele. Afslappet gik hun med sin søn ind til de andre.
Amour kiggede forskrækket på Hayate, da han sagde de ord. De var jo skjult gift, i frygt for andres meninger, især fordi hendes far ville blive vred. De var jo bindende gift.
Hendes far rejste sig op, og gik køligt over til ham, med en kølig mine. "du anmoder om min datters hånd?" spurgte han koldt og alvorligt. Amour vidste allerede nu, at han testede Hayate.

"Amour gør mig hel, jeg er intet uden hende, hun er en dejlig stærk pige som ved hvad hun vil, hun gør mig rolig og kender mig bedre end nogen anden, og jeg vil heller dø end at nogensinde såre hende, hun fortjener en kærlig og kærlig mand som vil beskytte hende, men som også ved at hun er stærk, så stærk at hun faktisk kan styre yoko" sagde hayate og så på amour og smilede

Amour stod bare og måbede stort over det Hayate sagde til hende. Det var det sødeste nogen nogensinde havde sagt til hende i hele sit liv. Hendes hjerte bankede bare på livet løs, og hun tog sig til hjertet, i frygt for at det ville springe ud af hende, og hen til Hayate. Tåre kom i hendes øjne, og et smil kom så på hendes læber. Hum krammede sig så ind til Hayate, og kiggede op på sin far med store bedende øjne.
Amour's far kiggede alvorligt på Hayate, og kiggede så på sim datter. "hvis du gør min datter bare det mindste, så trækker jeg min velsignelse tilbage igen Hayate." sagde han, og kom med et lille smil. Amour krammede sig glad ind til sin far, som nussede hende svagt på ryggen. Bagefter krammede hun sig ind til Hayate, og hans mor krammede dem ind til sig.

jeg vil aldrig såre hende, jeg er intet uden hende" sagde hayate og kyssede amour ømt på munden. han smilede lumsk, og skilte hans og amours læber af med sin tunge. han holdt en hånd på amours hofte, men han kunne hurtigt føre den mellem hendes ben eller op på hendes bryst

Amour's far, og Hayates mor satte sig ned og betragtede dem med et smil på læben, dog smilede Amour's far meget svagt, mens man skulle tro Hayates mor havde fået tapet et smil fast.
"og jeg er intet uden dig." hviskede hun blidt til ham, og kiggede lidt bange på ham, da han smilede lumsk til hende. Det var aldrig tyggende sådan her. Amor rødmede stort da hun begyndte at Ege med Hayates tunge foran forældrene. Hendes hænder kom så om bag hans hoved, og legede med hans hår.

han gjorde så deres forældre, kunne se at de legede med hinandens tunge. han ville se hvordan de regede på det. han tænkte på om han skulle fortælle at ham og mour fraktisk var gift, men i smug. han lagde en hånd på amours bryst imens de kyssede

Amour's far surmulede stort, og kiggede så ind i ilden imens hans mor kiggede på dem med et smil. Da han så tog hendes bryst rømmede hendes far sig, for at sige han strammede den lige lovligt nu.
Amour rødmede blidt, pg tog fat i hans hånd, og lagde den på sin røv.

hayate smilede og kørte hånderne under hendes kjole. selv her ville det være en grænse for hans mor. han tog godt fat i amours røv og lagde hånden på hendes hofte. han hviskede noget frækt i amours øre

Begge forældre kiggede væk, og Amour's far blev meget rød i hoved i vrede over det der skete. Hun var jo hans lille pige, og han havde stadig ikke vænnet sig til Hayate. Amour fnes lidt over hans ord, og slukkede så blidt hans øre med et lille nap. "du må rørte mig lige når du vil." hviskede hunforførende i hans øre.

han smilede. "Måske skulle vi vente med berøringerne til vi to er alene min elskede amour, din far er gal i skrallen og min mor virker lidt urolig for hvad jeg vil finde på, husk jeg er jo ikke som andre warlock, jeg er jo Yoko" sagde hayate og kyssede amours pande

Amour smilede bredt til ham, og kyssedeså blidt hans hage. "tror mig min far må bare vænne sig til det, han kommer til at se det mere end en gang min egen. Bare vent til julen under misteltenen, der slipper du ikke." sagde hun glad, og kyssede ham så på munden. "jeg ville gå til verdens ende for dig."hviskede hun glad med let røde kinder.

skal vi fortælle om det hemmelige bryllup" hviskede han i hendes øre og slikkede så hendes hals og knuede hende tæt ind til sig. "Du er mit et og alt amour, du skal vide jeg aldrig i mit iv vil skade dig, hverken som yoko eller som hayate" sagde han

Amour smilede varmt til ham, og rystede så lidt på hoved. "nej så trækker ar sin velsignelse tilbage, og så bliver det torneroseby igen med os to. Det er kun vores venner og din søster som må vide det." sagde hun blidt, og kyssede ham så på øret, da han slukkede hendes hals. "tak skat... Du ved jeg altid har din rug, og vil aldrig skade dig." sagde hun lykkeligt, og krammede ham ind til sig.

han så på hendes far, for at se om hendes far var faldet mere til ro. han smilede og holdt amour ind til sig. "Sir De har en meget dejlig datter,og jeg er lykkelig over at kende hende, hun er den eneste som kan berolige mig og yoko" sagde hayate