Lad mig ikke få en beskytter - Hayate

roserne er en del af mig, kan altid få den frem, med mindre jeg er helt tom for energi" sagde han og lukkede hånden om rosens blade og rosen forsvandt ind i hans hånd. "Jeg kan gøre alle planter til våben, de stærkeste er nu roserne" sagde han

Amour smilede glad til ham, da hun hørte hvad han sagde til hende. SÅ han var glad for blomster hva? "Hm... de virker til at have det okay med at blive til våben for dig." sagde hun lettere tænkende, og kiggede på blomsgten, inden han tryllede den væk foran hende.
Hurtigt rystede hun på hoved med et smil, og kiggede så glad op på ham igen. "Undskyld jeg er en Elementer, og et tilknyttet naturen, jeg kan høre dem snakke som var de mennesker." forklarede hun ham venligt.
"Roser er også smukke, men meget farlige på grund af deres torne" sagde hun roligt med et svagt lille kort grin.

hvis man ved hvordan man skal holde roserne, så skader de ikke en" sagde han og fik en rose frem igen. men denne rose var sort, han smed den på jorden. "Sort rose betyder ulykke" sukkede han trist

Amour smilede stort til ham og nikkede stort. "ja så kan man også godt flette kranse med dem." forklarede hun, og pegede over på en hovedkrans hun havde lavet med en stor hvid margurit i midten af den.
Amour kiggede så roligt på den, og tog den op i hånden. Roligt lagde hun den anden hånd over rosen, og lukkede så øjnene i. Et grønt skær kom om hende i noget tid. Da det så var forsvundet åbnede hun øjnene, og smilede så stort. Så fjernede hun hånden, og viste ham den nu røde rose. "man skal bare hjælpe dem lidt på vej." sagde hun venligt med et smil på læben.

wow, jeg har endnu ikke kunne forvandle en sort rose til en rød rose, selvom jeg er yoko, så kan jeh ikke ændre rosernes farver, kun bruge dem som våben" sagde han flovt. han var nu ikke den stærkeste, men hans dæmon jeg havde bare lavet dumheder før i tiden, så der for var han ikke den folk stolede på

Amour blev en anelse forlegen over, at hun fik et wow fra ham. "ej det må du undskylde!" udbrød hun, og gav ham hurtigt rosen igen. Det var ikke meningen at hun ville være bedre end ham til noget som helst.
"undskyld undskyld undskyld undskyld." mumlede hun om og om igen, og gemte de røde kinder i hænderne. Tårerne begyndte at komme frem i hendes øjne. Hun skulle jo aldrig have gjort det.

han tog hendes hånd. "Hey hvad bliver du ked af, det er jo godt at du kan ændre roserne." sagde han og fjernede hendes tårer. han kunne ikke lide at nogen græd, fordi var bedre end ham til en ting. han anede ikke hvad der gik af ham, men med et kom han til at kysse hendes pande. han ville trøste hende

Amour klemte hans hånd blidt, men var blevet virkelig ked af hun var bedre end ham til noget. "det var ikke min mening at gøre noget du ikke kunne. Je er så utrolig dum. Undskyld. Jeg dur heller ikke til noget." snøftede hun videre, og tårerne begyndte alt glide ned af kinderne på hende.
Et svagt kort grin kom fra hende, da han tørrede hendes tårer væk. "undskyld jeg er sådan en tumpe." sagde hun med et lille smil, og øjnenensamt kinderne begyndte at blive røde over gråden, men det stoppede bragt, da han kyssede hendes pande.
Amour krammede sig så godt ind til ham, og lukkede øjnene i.

lad mig sige det på den her måde" sagde han

"I have never seen a girl
so beauty and so kind.
What do you see in me,
I am not what you think I am.

I am just a boy with no life,
no family and no friends.
I can not give you a good life,
as all the rich men can.

You are the stars and the moon,
I can never be like you.
I am not smart like you,
I am just a poor man.

You are the angel in my life,
I will always be your friend.
You are in my heart,
there will you always be.

One day I will ask,
will you be my wife.
If you say yes to me,
I will be a happy man.

I love you and you love me,
we will be one you and me.
We will be happy together.
I am your angel, and you are mine."

sang han ind i hendes øre

Amour forstod ikke helt hvad han mente med det han startede med at sige, men lukkede blot øjnene roligt i, da han havde en virkelig smuk sangstemme.
Da han endelig var færdig med sangen, hvad hun hest ikke ønskede han blev, puttede hun sig lidt mere ind til ham. "hvor var det smukt." sagde hunnglad, og følte helt, at hun kunne falde i søvn i hans arme lige nu.
Den måde hans hjerte bankede på, den måde han duftede, de stærke arme om hende. Hun følte sig helt rolig hos en fremmed mand, som havde en boblende vrede inde i sig. Det var ikke til at fatte.
"hvor har du lært den fra?" spurgte hun ham så nysgerrigt, og kiggede ham ind i øjenene. Hendes egne var allerede store og grønne, men på grund af tårerne lignede det, at de glimtede virkelig meget.

det er en som jeg selv har fundet på" sagde han. han kunne godt lide hendes søde duft. hans hale logrede, hvilket han nu aldrig havde ikke oplevet før. han rødmede og lagde en hånd under hendes hage og så på hende, men røde kinder

Amour smilede stort over det han sagde til hende. "så er du utrolig god til sådan noget Hayate. Det var vidunderligt." hviskede hun, og puttede sig godt ind til ham. Hun ville på ingen måder have noget imod hvis han var den kriger, som vandt... Vent hvad snakkede hun om!? Nej den tanke måtte hun skyde ud af hoved med det samme.
Amour rødmede kort over tanken om at de stod så tæt op af hinanden, da hun duftede af jordbær og chokolade. Hun havde aldrig stået så tæt op af en fra det modsatte køn på nogle tidspunkter.
Amour smilede lidt genert til ham, da han havde sin hånd under hendes hage. Hvorfor han gjorde det vidste hun ikke, men hun lod ham gøre det, især fordi hendes hænder var på hans brystkasse. Det havde hun dog ikke opdaget.

han havde lyst til at kysse hende, men han vidste ikke hvordan hun ville regere på det så han lod være. han bed sig kort i læben, men han bed for hårdt, så han kom til at bløde. "Frøken Amour er du i forhold eller singel?" spurgte. han håbede på singel, for han var virkelig faldet for hende

Amour betragtede han med et drømmende udtryk, og havde mest af alt til.. Nej stop den tanke! Hvad var det hun tænkte på, det måtte stoppe lige nu og her.
Da hun opdagede, at hans læbe blødt, kørte hun sin ene finger over de bløde læber, blodet kom så væk, og hun suttede det blidt af sin finger.
"øhm... Jeg har aldrig haft en kæreste." forklarede hun ham venligt med et smil på læben. Hendes far havde aldrig godkendt det, og desuden var hun også rejst så meget omkring, så hun havde ikke haft tid.

så er vi to, fol har altid frygtet mig, så jeg har heller aldrig haft en kæreste.. eller prøvet t..kysse" sagde han flovt og så lidt ned. han var meget flov over det. cille amour mon grinede af det, eller hvad ville hun. han så ned, for at skjule at han var flov

Amour kiggede roligt på ham, og nussede så blidt hans kind. "så er vi to der ikke har kysset endnu." sagde hun venligt til hende med et venligt forstående blik. "jeg forstår ikke hvorfor folk frygter dig, du er jo en virkelig sød fyr... Hvordan kan det være at folk ikke ville kysse med dig?" spurgte hun undrende, og fik så røde kinder over det hun lige havde sagt, og hev så hånden ned til sig selv, og kiggede på hans bluse.

de frygter mig for noget der skete for flere hundrede år siden, og på grund af folks frygt, har ingen ville være i forhold med mig, og derfor har jeg aldrig kysset nogen overhoved, selvom jeg enlig har lyst til at prøve det" sagde han og strøg en finger over hendes læbe

Amour kiggede op på ham med let røde kinder, og smilede venligt til ham. "hm... Man skal nu ikke dømme folk hvis man ikke selv har været der, desuden kan de altid når at ændre sig." forklarede hun ham blidt, og nød helt klart, at han rørte hendes læber. Derfor tog hun også lidt bedre fat i hans bluse, og havde endnu mere lyst til at kysse ham lige nu og her.
"det kunne være sjovt at prøve det." medgav hun med en lille stemme, da hun aldrig havde haft sådan en følsese før, eller snakket så længe med det modsatte køn, som nu.

han smilede og kyssede hende så på munden, oglagde sine arme om hende. han rødmede over at hun var hans første kys, men han nød at kysse hende. han smilede. "Hvad syntes du om det første kys" smilede han

Amour smilede til ham i starten, og spærrede så øjnenene op, da hun mærkede hans læber mod sine. Kort efter det lukkede hun øjnene i, lod hænderne glide om bag hans nakke, og kyssede ham så igen med glæde.
Amour lod sine hænder blive bag hans nakke, da han stoppede kysset. Et smil komm så med let røde kinder. "jeg kunne godt vænne mig til det." sagde hun lidt tænkende, da han var en rigtig god kysser.

bliv min søde amour, og jeg vil være din" sagde han og kyssede hende igen. han smilede. han kunne virkelig godt lide at kysse hende, at mærke sine læber mod hendes bløde læber. han ville gøre alt for hende. han ville aldrig såre hende eller svigte hende

Amour smilede sødt over det Hayate sagde til hende. Hvis en fransker oversatte det, så ville det bare være det rene volapyk. *jeg kender dig jo ikke engang* tænkte hun, men kyssede ham blot videre, imen Sun knugede ham ind til sig. Jov selvfølgelig ville hun være hans, men de havde jo kun lige mødt hinanden.

tænk over det, jeg vil ikke presse dig overhoved" sagde han høfligt. han vidste at hvis man spurgte, så skulle man ikke presse, men lade tingene gå sin gang. han ville ikke gøre noget dumt, men han kunne rigtig godt lide hende.

Amour smilede varmt til ham, da han ikke virkede til at være som andre drenge overhoved. Bagefter krammede hun sig godt ind til ham, og lukkede så øjnene blidt i. Han måtte gerne være hendes beskytter, og bestemme hvad der skulle ske med de to.
Amour trak sig så hurtigt væk. "hvad nu hvis min far beslutter sig for at flytte igen? Jeg har rejst så ,eget rundt, at jeg ikke har nogle venner." sagde hun lettere nervøst med tårer i øjnene. De kunne jo ikke være sammen hvis hun skulle rejse igen.

hvis det sker, så rejser jeg efter dig amour, det lover jeg dig" sagde han og smilede. han ville rejse med hende overalt i verden. han ville altid være hos hendes side, om han så skulle bekæmpe hendes far. han ville ikke miste hende. hun var det bedste der nogensinde var sket ham. han havde aldrig følt sig så glad og lykkelig som nu før