Lad mig ikke få en beskytter - Hayate

Amour krammede sig ind til sin skat med et forelsket blik og grin. Bagefter kiggede hun roligt på ham, og kyssede så hans pande blidt imens. "altså du kunne gå med navneskilt på arbejde. Og præsentere dig som Hayate som noget af det første du gør når du kommer ind i rum." sagde hun blidt. "ellers må jeg bare gå ved din side hele dagen." sagde hun varmt til ham.

jeg bære navne skilt på min kitel.. vent hvad er yokos efternavn mon" sagde hayate. han gad ikke tænke på det. "Lad os tage hjem søde" sagde han. han tog sin frakke og smilede og tog hendes hånd og kyssede den

Amour tænkte sig lidt om, og trak så på skuldrene. "det ved jeg ikke... Men det kunne være sjovt at finde ud af." sagde hun glad, og nikkede så til ham. Et lille fnis kom, da hendes hånd blev kysset, og hun trak ham roligt med sig mod sit hus.

vi kunne måske finde en bog om yoko" sagde hayate. han var nysgerrig for hvad yokos fulde navn var. mon han havde et sjovt navn, og hvorfor var yoko knyttet til hayates familie. han smilede og tog hendes hånd og gik sammen med hende

Amour nikkede over det han sagde. Det kunne være spændende at vide meget mere om Yoko end de allerede vidste. Det kunne så også besvare en masse spørgsmål om hans vrede og mord.
Amour flettede så sine hænder ind i Hayates, og kiggede forelsket op på ham. "du ved godt jeg elsker dig ikk?" spurgte hun, og lænede sig ind til hans arm.

det ved jeg min elskede, tror du der er nogle bøger her om yoko, så vi ved hans efternavn bare til en start, så kan vi måske finde ud af mere om ham, hans familie, hans liv før mig" sagde hayate og så på hende

Amour smilede varmt til ham med et lille smil. "vi kigger da bare med det samme." sagde hun venligt, og gik ind i boghandleren. "så lad os finde alt om Yoko." sagde hun og satte sig over til søgemaskinen.

der kom en stak bøger om yoko, men også om kurama familien. hayate så ikke bøgerne med hans familie navn. han læste bøgerne hvor der kun stod yoko på. men de omtalte kun hans kampe og alt den had han havde medført sig

Amour ved sig tænkende i læben. "sjovt din familie bliver nævnt... Måske skulle vi kigge i dem?" spurgte hun venligt, og fik så alle bøgerne over til sig. Hun skulle jo læse lidt, så de kunne være lidt mere alvorlige.

sikkert fordi yoko er en legende fra min familie" sagde han. en bog faldt ned på gulvet, og et billede viste sig. et billede af hayates forældre. men på billedet stod hayates mor med to børn. to drenge. tvillinger. den ene var hayate, da der var en kæde med et h om babyens håndled. men på den andens håndled var der en kæde med et y

Amour kiggede på bogens billed, da bogen faldt ned og lå, så man kunne se billedet. "når hvor er du og Yoko søde som små." sagde hun uden at tæne på det hun lige havde sagt til ham, men hun læste videre i bogen hun havde foran sig.

han så lettere forvirret på hende. "Hvad snakker du om søde, yoko og mig som lille?" sagde hayate forvirret. han samlede de tabte bøger op og lagde dem på bordet. "Søde jeg har aldrig set yoko som lille" sagde han

Amour kiggede så roligt på ham med et smil. "billedet i bogen søde. I er små babyer kig dog selv." sagde hun roligt til ham, og slog så op på billedet igen. "dine forældre.. Der har et sæt børn med H og Y rundt om deres halse." forklarede hun venligt.

hayate så på billedet og læste teksten. "Lord yikono og lady Jyi, med sønnerne Hayate og Yoko" læste han og stivnede. det måtte være løgn. han huskede intet om en bror. "Det må være en fejl..." sagde han og lagde hånden på en halskæde han havde om halsen

Amour smilede varmt til Hayate med et lille grin, da han lignede en, som havde set en marsmand. "søde det kan være du er blevet slået hårdt i hoved som lille, så det er blevet glemt, eller Yoko fylder for meget i dit hoved så du ikke kan huske det." sagde hun venligt til ham.

jeg husker som lille, at mor en dag bare græd.. far sagde at onkel havde skadetfamilien, kan onkel have taget yoko, og mor så ønskede jeg skulle glemme min bror, fordi mor troede han var død" sagde hayate. "Mor ville ikke have du glemte, men at du ikke led den smerte som hun og far led" sagde en stemme. yokos skikkelse stod der nu

Amour kiggede roligt på på Hayate imens han fortalte om hans fortid med Yoko. Hun blev dog en del overrasket Over, at Yoko pludselig stod over for dem imens de snakkede om det. "hvad med at sætte dig ned Yoko. Så kan vi snakke lidt sammen." sagde hun venligt.

"Mor o far holdt af os begge hayate, men legenden om kurama familien sagde at den da to drenge tvillinger blev født, ville få freden frem i fire heart, og onkel øsker ikke fred, for at mister han alt sin magt, så han skilte os fra hinanden da vi ikke var ret gammel, han lagde mig i koma, men min sjæl fandt din krop" sagde yoko

Amour lagde sig blidt op af Yoko, og nussede ham blidt videre. Kort efter tog hun sin telefon frem, og ringede en op. "Hej far. Tror du du kunne finde Yokos og Hayates onkel... Og knuse ham så meget at hans indvolde er ude på hans krop...tak far." sagde hun glad og lagde så på. "tro mig hans indvolde kommer ud om hans krop." sagde hun venligt, og kyssede begge drenge i panden med et smil.

hayate så på hende. yoko tørrede sine øjne. "Onkel er ond, han dræbte far og sendte hunters efter os" sagde yoko. "Ved jeg yoko, mor skjulte mig så hurtigt hun kunne" sagde hayate og krammede yoko.

Amour smilede varmt til drengene, og kiggede så lidt sørgmodigt på Yoko, da han fortalte den truste historie, som hun havde hørt lidt om før. "Yoko du ved godt du kan fortælle os alt ikke? Vi vil ikke dømme dig." sagde hun blidt.

onkel snakkede altid om at jeg var en trussel ligesom far, han snakkede om en eller anden legende om to drenge der ville kunne styrte ham, han må have ment hayate og mig, hvis far havde levet" sagde yoko. hayate sænkede sine øre

Amour kiggede lettere forvirret på drengene. "men jeres far er god. Så det ville sige det var dårligt for det onde, altså jeres onkel, så det ville med andre ord sige det gode var en trussel?" spurgte hun totalt forvirret.

var god, onkel dræbte ham" sagde de i kor. hayate så på yoko, og syntes at han så yngre ud. *er det mig eller bliver yoko yngre og yngre, eller er det bare mig* tænkte hayate og kløede sit ene øre. yoko så på dem

Amour smilede venligt til dem. "selvom han er død, så er han stadig god. Derfor bruger jeg ikke datid." forklarede hun dem roligt, da de nok skulle vænne sig til, at hun sagde det til dem.
Amour nussede Yoko blidt i håret.