Lad mig ikke få en beskytter - Hayate

Amour kiggede overrasket op på ham, da hun hørte hans ord. Hun kunne ikke lige fatte hvad hun havde hørt. Nogle få tårer gled så ned af hendes kinder imens hun smilede stort til ham.
"så må jeg be min far om at stoppe legene, så det bare er os to." sagde hun glad, og puttede sig ind til ham igen med et smil. "dette er det længste sted jeg nogensinde har været. Jeg har endda ikke pakket ud endnu, da far sikkert vil flytte når jeg er faldet til." sukkede hun, men smilede så glad op til ham.

jeg vil hjælpe dig med at pakke ud, det lover jeg dig, og jeg vil tage kampen med din far, hvis han vil fjerne dig her fra, det tillader jeg ikke" sagde han. hans hale pjuskede meget op, men det var fordi han var ved at blive vred over hendes far

Amour smilede imens hun lyttede til hans ord, og begravede så sit ansigt i hans bluse, da hun ikke ville vise de glædeståre hun havde fået i øjnene på grund af ham. "jeg vil heller ikke flytte væk fra dig." hviskede hun så, men så han kunne høre hende. "jeg vil gerne være ved dig hver eneste dag." sagde hun så med blikket rettet op mod hans øjne.

han smilede og kyssede hendes pande. "Og jeg vil altid være hos dig" lovede han blidt. han holdt hende tæt ind til sig. "Jeg vil være så tom uden dig amour, du fandt en del af mig, som jeg ikke selv kendte til" sagde han blidt

Amour lukkede øjnene blidt i, da han kyssede hendes pande, og smilet blev lidt større på hendes læber. Hun var allerede helt klar på at have et seriøst forhold med ham, og skabe en fremtid med ham.
Amour krammede sig så blidt ind til ham med lukkede øjne. "livet ville være helt meningsløst hvis vi ikke er sammen. Sådan har jeg det." sagde hun blidt til ham, og kyssede ham så blidt på munden. "jeg elsker dig Hayate." hviskede hun så med et knald rødt ansigt.

hvad vil du sige til, hvis vi fandt en lejlighed, som der kunne være vores, så bestemte din far heller ikke over dig mere søde" sagde han og kørte hånden ned af hendes ryg. han ville have et liv og en fremtid sammen med hende

Amour kiggede overrasket op på ham, da han snakkede om at flytte sammen. Kort efter kom der dog et smil på læberne. "jeg arbejder for far skat... Jeg vil altid høre under ham, men hvis du ville kunne leve med en 16 årig pige som har en 5 år gammel tiger som kæledyr." sagde hun venligt. Hun ville aldrig flytte fra sin tiger på nogle måde. Hun havde altid været der for hende, da hun ikke havde andre venner.

vi tager din tiger med os søde, jeg vil finde et sted hvor den kan løbe fridt i haven og få så meget kød som den kan spise, jeg vil bare leve sammen med dig" sagde han blidt og frygtede hun nu ville sige nej. han ville endda finde et arbejde, så han kunne forsørge hende

Amour smilede stort til ham, da han ikke virkede til at have noget imod hendes tiger. Hvor var det bare vidunderligt! Især fordi Lavande havde nusset sig op af hende på grund af duften. "Lavande er allerede helt pjattet med din duft, så det vil blive vidunderligt at bo med dig." svarede hun som et ja, og krammede sig så godt ind til ham med et smil. "bare vi to er sammen, så er jeg bare lykkelig." sagde hun drømmende til ham, med et lykkeligt smil.

han smilede. "Kan din tiger virkelig lide min duft, jeg syntes nu, jeg lugter af våd hund" sagde han lettere forvirret. han snuste til sig selv, for han syntes han selv lugtede af våd hund. han kunne bedre lide amours duft, den var så sød og fik ham altid til at logre. hvilket var pinligt, når folk så ham logre

Amour nikkede af det han sagde. "ja Lavande kan virkelig godt lide din duft, og det samme kan jeg. Den er afslappende og rolig..." sagde hun glad, og puttede sig godt ind til ham, så man tydeligt kunne se at hun mente det. "Lavande dufter ligesom mig... Så da jeg kom hjem med en fremmed duft var hun helt vildt. Nok er hun en stor tung puge, men hun kunne tydeligt mærke, at det var en dreng jeg havde været nær." forklarede hun ham glad med et smil på læben.

han rødmede og smilede glad. "Lad os gå en tur søde, bare du og jeg" sagde han blidt og kyssede hendes hånd. han ville helst være alene med hende lige nu. hun var hans et og alt. han lagde en rose i hendes hår, og smilede. "Du vil kunne bruge rosen her som våben amour" sagde han blidt

Amour nikkede blidt over det han sagde til hende. "bare os to for altid." sagde hun virkelig drømmende til ham, og gjorde sig så klar til at gå, med at tage sin kuv på den ene arm, og den anden rundt om Hayate selv.
Amour kiggede overrasket på rosen, og lod blidt sine fingre glide over den. "tak skat." sagde hun forelsket, og kyssede ham blidt. "skat hvad betyder dit navn egentlig?" spurgte hun ham så nysgerrigt.

han smilede. "Mener du hayate eller yoko eller kurama?" sagde han. og så på hende. han lagde armen om hende mens de gik. det havde han aldrig rigtig tænkt over, men han vidste hvad hvert et af hans navne betød. "Hvorfor vil du da vide det?" spurgte han blidt

Amour fnes lidt over det han sagde. "Hayate selvfølgelig." sagde hun venligt, og puttede sig godt ind til ham imens de gik rundt sammen. Hun vidste ikke hvor hen de skulle, men hun fulgte ham overalt.
"fordi Amour betyder kærlighed, så jeg tænkte bare at Hayate også måtte betyde noget." forklarede hun med let røde kinder, og smilede så sødt til ham.

hayate betyder luft" sagde han. han kunne bedre lide hvad kurama betød, for det betød rose. men han visdsteogså at når hans navne var sat sammen betød det Dæmonens sølv rose. han så på hende og kløede sig i nakken

Amour smilede varmt til ham, da hun fandt ud af hvad Hayate betød. "hvad så med hele dit navn?" spurgte hun så nysgerrigt, og nussede sit hoved mod hans krop, da hun bare gerne ville være tæt på ham.
Da de så kom ud af rummet tog hun rustningen af, så den hvide nedringede skjorte kom til syne, og viste stropperne på den hvide bh.

Hayate Yoko Kurama betøder samlet Dæmonens sølv rose" sagde han og slikkede kort sin læbe, da han så hende uden den rustning. han logrede. "Men det lyder vist grimt" sagde han. han var rimelig meget selvhadende

Amour smilede vildt glad til ham, da han fortalte sit navn. Et lidt undrende, men grinede blik kom fra hende. "hva skal jeg tage rystningen på igen." spurgte hun ham drillende, men meneder selvfølgelig ikke.
Bagefter stillede hun sig helt op af ham, og stirrede på hans ansigt. Hun glemte dog bare at han havde et godt udsyn nu. "nej jeg syntes din navn lyder virkelig flovt." sagde hun glad til ham, og gåfelter sin ene hånd ind i hans.

kan du virkelig lide mit navn?" sagde han og rødmede. han blev irreteret på sin strittende hale og probbede den i bukserne. hvilket gjorde han ikke fik blod og luft til halen. han gemte også sine øre i sit hår, men de hopede hele tiden frem igen, og hans hale sad godt fadt klemt i hans bukser

Amour nikkede bestemt over det han sagde med et smil på læben. "dæmonens sølv-rose lyder helt vildt sejt... Det ville være sejt at presenters sig på den måde." sagde hun helt vildt glad, og kiggede så undrende på ham, da han tog halen ned i bukserne. "det er da bedre end at sige mit navn er kærlighed Svatkowski." forklarede hun med et opgivende udtryk. "skat lad vær med at genne din hale væk!" sagde hun, og trak så hans hale op igen. "den klæder dig altså."

søde min hale kan ikke være oppe, der er intet hul i mine bukser til halen" sagde han og holdt fast i sine bukser for at de ikke røg ned, nu da halen var oppe. han så flovt på hende, og var ved at tbe bukserne på grund af halen

Amour kiggede tænkende på ham mens hun bed sig i pegefingeren. "vend dig om" sagde hun og tog nål og tråd frem og fandt en kniv frem. "lad mig lave noget magi." sagde hun med et bredt smil på læben.

han vendte sig om mod hende. hans hale var stadig fastklemt, så han havde ondt. han sukkede over sin hale. "Hvad er det du vil lave søde skat" sagde han og så på hende. han var lidt forvirret, hvad skulle hun lige med de ting.

Amour smilede bredt til ham, da han ikke ligefrem virkede trykt ved dette her. "jeg har da bare tænkt mig at gøre sådan, at din hale kan være ude af bukserne, uden du taber bukserne." forklarede hun ham venligt med et bredt smil.
"stol nu på mig, og vend ryggen til mig." bad hun ham om.