Scanning til barnet - Hayate

yoko fortæller ting han ikke burde" sagde hayate og med et gav hans hale ham selv et piske slag. han gned sit ben. "Søde kan du ikke tale med patienterne der inde, jeg vil kun være små børns læge" sagde hayate

Amour nikkede blidt til til ham, og kyssede ham så på munden. "hvad med jeg snakker med din overordnede om det i stedet for?" spurgte hun venligt med et smil, og kyssede ham blidt på munden igen med et let løftet ben.

jo min skat, det vil nok være bedst" sagde han og kyssede hende. børnene som var hans patienter løb rundt om dem. to suttede i hans hale. han så på dem og grinede. "Nå de små af patienterne kan vist godt lide mine øre og min hale" sagde han

Amour grinede lidt over ham, og de små børn, og tog også et af de langsomme børn op i sin arm. "sådan nogle så nogle vil elske en med hale og øre. Det er mere de voksne, og hvis du har en god kemi med dem, så vil de kunne lide dig som voksne." sagde hun glad, og kildede blidt det ban hun havde i sin favn.

husk nu på at du har et i maven skat" sagde hayate og sendte børnene ind til deres forældre. men han så en lille pige som holdt i hans hale. "Hvor er dine forældre?" spurgte hayate. "Døde" sagde pigen grædene. hayate stivnede og tog den lille pige op og trøstede hende

Amour smilede til ham med himmelvendte øjne. "søde du snakker altså som om jeg er højgravid. Barnet er stadig et forstor, så der sker ikke noget endnu." sagde hun glad, og kyssede ham blidt på munden.
Forsigtigt satte hun drengen ned, og lod ham løbe grinende over til sine forældre. Hun kiggede så trist på pigen, og lod en blomst flyve over hende, inden hun satte sig til at nusse hendes kind. "stakkels barn." mumlede hun, da den lille pige var faldet grædende i søvn i hendes elskedes arme

stakkels barn" sukkede hayate trist. så lille et barn ville ikke kunne leve uden en far og mor. "Jeg kontakter børnehjemmet, og så vil de komme efter hende" sagde hayate blidt. han ville kun den lille pige det bedste

Amour kyssede det lille barn blidt på panden, da tårerne endelig var stoppet, og hun sov i en tryg søvn. Hun kiggede så lidt overrasket op på Hayate, da han snakkede om børnehjemmet. "nej det skal hun ikke på nogle måder! Jeg har været der et år og det er slemt. Jeg tror jeg kender nogle, som kan tage sig af hende." forklarede hj. Bestemt, og man kunne høre hun ikke ville tabe denne kamp.

eller vi to kunne tage os af hende, altså hvis du vil min elskede" sagde hayate blidt. han var ikke vild med ideen om et børnehjem, han vidste hvordan nogen var onde ved andre, og det ville hayate ikke lade ske for den pige

Amour smilede varmt til ham. "så vi allerede har et barn inden det andet kommer? Men det betyder ikke du slipper for flere børn." sagde hun med et lille grin. Amour elskede børn, så hun ville virkelig gerne have en del børn, måske kunne man tage dem fra børnehjemmene?

du bestemmer min elskede" sagde hayate og grinede. pigen rystede. hayate tjekkede hende. han stivnede. "Hun er slave datter" sagde hayate og viste amour piske mærkerne på pigens krop. han huskede tydeligt hvordan slave handlerne var

Amour smilede varmt til ham, og man kunne se, at hun helst ikke ville sige nej til sådan en lille størrelse som hende. "vi skal have mindst seks børn." sagde hun og skubbede ham blidt med hoften, men så han ikke væltede for langt væk eller blev skubbet ud af kurs.
Amour kiggede forskrækket på det lille barn, som ikke lige havde fået en god start på livet. "skulle vi så ikke tage denne lille engel med os hjem, og hjælpe hende lidt på vejen?" spurgte hun med et varmt smil på læben.

god ide min elskede, megetgod ide, men jeg må tilbage til arbejdet nu, skal se om jeg kan undgå voksne kvinder" sagde han grinende. og gav amour pigen. han rettede sin kitel og kyssede amours kind og nussede pigen over kinden og gik hen til hans patienter

Amour smilede varmt til Hayate med et lille nik, og tog imod pigen. "nu skal vi nok hjælpe dig med en god start." sagde hun som en helt normal moder, som vidste hvad hun skulle gøre. "vi ses der hjemme skat... Forresten hvad vil du have i aften?" spurgte hun venligt med et virkelig forelsket blik.

du kender mig, bare ikke rosenkål" sagde han blidt. for han kunne ikke fordrage det. han gik hen til sine patienter, og hjalp dem. han ville være en dygtig læge, og en god far og ingen skulle stoppe ham, for så kom yoko

Amour grinede med et lille nik. "jeg får helt lyst til at lave en masse rosenkål." sagde hun lettere drilsk og betragtede sin elskede lidt inden hun gik ud af hospitalet med den lille pige i sine arme. "det skal nok gå søde." sagde hun venligt.

//er emnet ikke lidt dødt?//

//jo det er det, nyt?//

//ja laver om to//

//okay//

////