Varm dag, slap af

S: Skoven
T: 12:00
O: Ingen... sadly
V: Dejligste solskin
P: Avatar

Solen sendte sine varmestråler ned i skoven og sørgede for plante- og dyreliv. Der var meget varmt i dag, men ikke så varmt, at man ikke kunne holde det ud. Dyr lå på ryggen og slappede af og planter voksede blomster. Jep dette var alle tegn på forår. På en sten tæt ved et træ, sad en sorthåret fyr med en cigaret i munden. Han slugede ind og pustede røgen ud af næsen. Et lille trick han havde lært af sin far. Dette var dog noget af det eneste hans far havde lært ham. Det og andre ubrugelige færdigheder. Hans tøj var meget varmt for ham at have på, men han kunne ikke drømme om at skifte det. Det var hans lykke. Dovent strakte han sine arme, så lidt af hans tatto kom til syne. På hans arm havde han fået tattoveret sit navn. Nemlig Michael. Selvom han gerne ville det, kunne det ikke nytte noget at han dovnede den af. Hurtigt tog han sit sidste sug på cigaretten, smed den på jorden og trådte på den. Michael fulgte sine egne regler, det havde han altid gjort. Han motto var: Shit happens. Snart måtte han tilbage til sit arbejde. At snyde folk for deres penge. Ikke noget ærligt job, men det passede til vel til en uærlig mand?

Amour kom glad afsted med et stort grin på læberne. Hun syntes dagen var så fantastisk, og vidunderlig. Intet kunne ødelægge den på noget tidspunkt ud over regn, men så ville den nu alligevel blive perfekt i Amour's øjne.
En Rosenkrans var lavet, og lagt op på hoved af hendes orange hår. I midten var der en stor hvid marguerit, som ville gøre den lidt pænere efter hendes mening.
Amour kom hoppende afsted i den hvide skjorte, som havde et rødt korsage-kjole på sig., som var meget kort.
Selvfølgelig rente hun rundt uden sko på, da Amour ikke kunne lide at have sko på. De grønne øjne lyste kraftigt op, og smilede lige så meget som resten af hendes krop gjorde.
"Hej man må ikke svine naturen til!" sagde hun bestemt med en lille trist mine, og en forsigtig stemme. Da hun så en ung mand smide noget ned på jorden.

Michael hørte nogen sige noget til ham, men første skulle han lige tage sig sammen. Rolig så han over imod lyden og fik øje på en pige. Med sine bare fødder, rosenkrans og de ord, der kom ud af hendes mund, lignte en hippie i hans øjne. Michael rettede lidt på hans tøj og begyndte så småt at gå over imod hende. Han havde selvsikre og hurtige skridt.
Da han var kommet helt tæt på hende, bukkede han for hende med hatten i hånden. Bagefter satte han den tilbage på sit hovedet.
"Jamen goddag og hvad laver en smuk kvinde som dig i skoven?" Spurgte han karismatisk og smuttede op bag hende. Michael vippede hendes blomsterkrans af, smuttede hen foran hende igen og samlede den op. Alt dette gjorde han meget hurtigt. Hurtigt som magi.
"Jamen se nu der mademoiselle" Sagde han stadig med kransen i hænderne. Michael vendte sig om begyndte ligeså langsomt at gå.
"Den der finder beholde, men det var hyggeligt at snyde dig" Råbte han bare med en lille lystig latter. Nu havde hun fået sit første indtryk af ham. Måske kunne hun lide det, måske kunne hun ikke.

Amour kiggede alvorligt på ham, og stod ret og rank, som hendes far havde lært hende led et alvorligt ansigtsudtryk, og en smule selvtillid. Selv da han kom gående hen mod hende, og hun havde lyst til at hvine, og løbe skrivende bort, men blev stående.
Hun blev dog meget overrasket over, at han bukkede for hende, da han ikke lige virkede som sådan en fyr, som kunne gøre sådan noget. "d-det rager ikke dig... Og jeg er altsåikke smuk!" sagde hun til ham med en alvorlig mine, og blev helt forvirret over det han gjorde, så da han var gået lidt fik hun en gren til at slå ham på kinden, og en lian til at tage kræsen tilbage til hende, hvor hun rettede den på sit hoved. "du har vidst aldrig mødt en som betvinger naturen?" sagde hun alvorligt, og satte sig så elegant ned på stenen.

Der var helt klart noget galt med pigen. Hun var sådan en genert-men-tror-hun-kan-type. Det var ihvertfald det Michael forstod, ved det hun sagde. Måske var hun også lidt dumdristig og hovmdig? Det var der ihvertfald også beviser for. Noramlt havde han let ved at læse en person. Det havde man brug for, hvis man skulle klare den som Trickster.
Michael stod stille og mærkede både en lussing fra en gren og tilbage stjæling af kransen. Okay hun var vist ikke helt klar over, vhilken situation hun satte sig selv i. Men de skulle lege og Michael elskede at lege.
"Tsk tsk nu ikke så kæphøj lille De" Sagde han normalt og tilføjede et lille smil. Michael knipsede med fingrene. Stenen som hun sad på forsvandt. Og han kunne ikke lade være med at grine. Måske mindede han lidt om den gale hattemager fra Alice i eventyrland? Måske.
"Jeg tæller til tre og så skal vi have det rigtig sjovt" Sagde han blidt og prikkede hende venligt på næsen med sin finger.

Amour prøvede at blive som sin far ville have. Han havde ønsket sig en stræk modig, veljestærk og smuk søn, men havde fået denne overfølsom,e datter, som bare prøvede at gøre alle venlige og søde, og ville hjælpe alle imens hun var overfølsom. Hun ville bare gøre hendes far glad, men det lykkedes ikke altid. Hun ville bare gerne være den lille perfekte juvel for sim far.
Amour hvinede så da stenen forsvandt, og hun rejste sif hurtigt op og kiggede lidt trist på ham. Hun havde slået sin numse.
Hun nøs så stort, da han prikkede hendes næse. "nej vi skal ej?
," sagde hun bestemt, og trampede hårdt i jorden imens hun knyttede hænderne sammen.

Festlig var hun da. Og meget underholdende. Han skulle nok få det sjovt med hende. Ingen tvivl om det. Micheal gik et skridt væk fra pigen. Han lukkede øjnene i og begyndte at tælle:" 1...2...3.. Klar eller ej, nu kommer jeg" Og han åbnede derpå øjnene igen. Med et knips med fingrene, fremmanede han en kniv, som fløj direkte imod hende, men hun havde chancer for at undgå den. Det ville ikke være sjovt, hvis hun døde for hurtigt. Det var problemet med ham. Hans legetøj gik alt for let i stykker.
"Er det ikke sjovt?" Råbte han lettere griner og fremmande nu fem knive, som igen havde direkte kurs mod pigen.