Lad mig ikke få en beskytter - Hayate

Amour smilede til ham med et bestemt nik. "du må ikke ændre på dig selv. Du er helt perfekt som du er." sagde hun forelsket til ham, og knugede sig helt ind til ham, så deres tøj var imellem dem, og intet andet.
Et lille svagt sukkersødt fnis kom fra hendes læber, da hun mærkede hans hale om sig. "hvor er din hale blød." hviskede hun blidt i hans øre, og strakte sig for ham, og nød bare at mærke hans hænder.

men søde, jeg er jo to personer, jeg er både hayate og yoko, og de to slåes først sammen den dag eller engang jeg bliver far" sagde han og rødmede. hans hale strøg op af hendes ben. han nussede hendes side og smilede. han håbede en dag på at blive det

Amour smilede varmt til ham, og nød bare virkelig meget, at mærke hans hale, og hænder på sin krop. "om du er to personer eller ej, så elsker jeg dig stadig... Desuden vil jeg ikke have noget imod at blive mor." sagde hun, hvor det sidste blev sagt imens hunnrettede lidt på hans bluse med blikket på den.

han rødmede meget, og han tog fat i hendes hænder og gav dem et blidt klem. "Du ved vel godt hvad du selv lige sagde ikke også søde" sagde han og smilede blidt og kyssede hendes pande. han var rigtig meget glad for hende

Amour tog blidt fat i hans hænder, da han tog fat i hendes. Hun blev helt rød i hoved, men kiggede så op på ham med et smil på læben. "jov det ved jeg godt, og jeg mente hver og et af orderne. Jeg vil med glæde være mor til dine børn." sagde hun og kiggede så flovt ned, og smilede over det kys hun fik i panden.

han rødmede meget. han kunne ikke fatte det hun lige sagde. hans hale gik i knude og det gjorde ondt på ham. han så på sin hale og sukkede, og forsøgte at få fat i sin hale for at binde knuden op, men han kunne ikke nå halen. han for rundt efter halen

Amour rødmede meget over det hun lige havde sagt. Meget pinlig akavet stilhed de havde fået imellem dem lige nu.
Et fnis kom så på hendes læber, og hun fik stoppet ham, og begyndte så at ordne halen. "hvorfor bandt du knude på din hale søde?" spurgte hun venligt til ham med et svagt grin.

den går i knude hvis jeg logre for hurtigt, og det gjorde jeg jo" sagde han flovt. han så på hende mens hun bandt knude op. "Nogengange så ville jeg gerne skære den pokkers hale af" sagde han. mest fordi når dyr fik lopper, så fik han også

Amour smilede varmt til ham med et roligt Blik rettet mod ham. "hvorfor logrede du så meget hurtigt?" spurgte hun ham så blidt med et lille kys på læben, og smilede så varmt til ham, men det blev hurtigt ændret til et overrasket blik "nej du må da ikke ønske den væk, du er ikke dig uden den hale." sagde hun blidt og nussede den blidt.

søde jeg døjer med lopper takket være at de hopper fra dyr og over i min fordømte hale" sagde han. han stivnede da en loppe bed ham. "Av for den" sagde han og krassede sin hale. han hadet virkelig lopper, og han kunne ikke slippe af med dem

Amour skulle til at slippe hans hale, da hun hørte ordet lopper. Men lod vær med det. "søde skat du ved godt, at man kan købe loppeshampoo ikk? Ved du hvad jeg køber dig noget." sagde hun venligt til ham, og kyssede ham så blidt på munden.

han var bange for at miste hende nu, da han havde nævnrt lopperne. "Folk ser altid på mig når jeg klør mig. men det er kun i min hale de er, har ingen ved ørene...tror jeg" sagde han og så ned. han var flov. med et kom hans hale mellem hans ben

Amour kiggede på ham med et forelsket smil, og stillede sig helt op af ham igen. "om du så havde en virkelig smitsom sygdom, så ville jeg stadig stå og kysse dig, og nusse dig." sagde hun blidt og nussede hans kind blidt med et smil.

han smilede lidt og kyssede hende ømt og tog om hende. men en loppe bed ham. dog igonerede han den. han ville bare stå med hende i sine arme. nyde hendes søde kys og dejlige duft. han ville kun være hendes, og ingen andres

Amour holdte godt fat i Hayate imens hun kyssede ham blidt på munden, og strittede så med det ene ben. Hum krammede ham bare helt ind til sig, og ville bare ønske på en sær måde, at hun kunne smelte sammen med ham, men det ville nok blive svært.

han nussede hende ned af benet og kyssede hende meget ømt ned af halsen. han forstillede sig kort hende med hale. han smilede helt og så ind i hendes øjne. "Har nogen sagt dig at du har smukke øjne" sagde han charmerende

Amour nød virkelig meget, at blive kysset ned af halsen, og blev nusset ned af benet.
Hun kiggede ham så ind i øjnene og fnes stort over det han sagde. "ja Brian, men det løb meget MEGET bredre når det kommer fra dig af." forklarede hun ham med et varmt smil, og kyssede ham så blidt på munden. "men tak skat. Hvor er du vidunderlig." sagde hun glad.

du har øjne så smukke som de klare sølv roser og funklende stjerner, din mund er så rød som den pureste røde rose og du dufter bedre end milioner af roser" sagde han charmerende. han elskede at sige søde ting til hende

Amour kiggede overrasket på ham, og hendes mund kom, uden hun selv vidste det, til at åbne sig lidt mere for hver gang han sagde sådan noget sødt til hende. hun havde aldrig hørt det før, og rødmede så stort inden hum kiggede ned med et genert udtryk. "Eh..." sagde hun genert, og kyssede ham så blidt på munden.

du er mere værd end selve livet, og du er langt mere værd en hvad jeg er" sagde han kærligt. for han mente at hendes liv var mere værd end hvad hans eget var. han så sig selv som en fejl, og det var let at mærke på ham at han var selvhadene

Amour smilede til ham, men blev så genert igen med meget meget genert udtryk og kiggede flovt ned. "nej jeg er ikke noget værd." sags Ehud, og kiggede så forskrækket op på ham. "selvfølgelig er du noget værd. Du er mit liv. Ingen andre har fået mig til at føle som du gør. Du har mit hjerte hos dig." sagde hun forelsket til ham med et varmt smil.

han rdmede meget, han havde aldrig hørt nogen sige sådan til ham. han havde altid hørt folks had, når de så ham. han så på hende. "Søde jeg er jo...en folk frygter" sagde han og holdt om hende og så ned. han hadet folks had til ham, han havde jo ikke skadet nogen

Amour smilede varmt til ham, fadet ikke virkede til, at han havde hørt den sætning før nu. Blidt lagde hun sine hænder på hans kinder, og kiggede ham så dybt i øjnene. "virker jeg til at frygte dig måske? Hele min familie hader mig Hayate, så jeg kan godt sætte mig ind i hvad du føler, men du er mit et og alt, og du har mit hjerte. Jeg elsker dig og vil ikke elske andre end dig." forklarede hun ham blidt, og kyssede ham så på munden. "om du slog tusind man ihjel på en gang, bare fordi de havde en forkert hårtåt, så ville jeg stadig elske dig." Amour snakkede hele tiden i en blød venlig stemme, som måske kunne få ham til at forstå.

han forstod det ikke. ville hun virkelig elske ham, selv hvis han dræbe. han stivnede med et. han havde jo dræbt mange hunters, men det turde han ikke fortælle. tårer kom i hans øjne, og hans øre blev sænket. han sank på knæ. han fortalte hende, at han havde dræbt mange hunters

Amour smilede varmt til ham, da det ikke virkede til, at han forstod hvad det var hun sagde. Hun havde jo tilgivet sin mor for det hun havde gjort, og det samme med hendes familie. Amour var jo en person, som ikke havde kunne bære ikke at tilgive folk.
Amour kiggede så overrasket på ham, da han faldt ned på knæ, med tårer løbende ned af kinderne. Blidt krammede hun ham ind til sig, og kyssede hans pande blidt flere gange. "og som jeg sagde før; jeg elsker dig stadig lige så højt." sagde hun blidt til ham, og kyssede ham så blidt på munden.