Genforenet . Hikana - privat

" hvor ha jeg saven dig storebror " sadge Hina. Og så på ham og kramme sig ind til ham, i mens de stod sammen nynne Hina stille hun virke så skrøbelig og det var hun også. Efter deres onkel havde kørt på hende både på hendes sind og krop og det kunne man også mærke, på hendes hoved det så andeledes ud en nomalt hun linget en som havde får hovedt. Dele vist knust som lille og det havde hun også

hina jeg vil have du bor hos mig, jeg vil ikke have dig sker dig noget, og vi skal nok finde mor igen, og så jeg skal blive til Yoko" sagde han blidt og uglede hendes hår og smilede. han kunne ikke fatte at han havde fundet sin elskede lillesøster

" det vil jeg gerne bror. Men du må ikke blive til Yoko igen du ved jo godt at han kune vil skade mig, lige som den gang får længe siden selv om du forsøget at styre den endt dem med at sår mig. Og mor var rasen på Yoko i flere dage der efter og er det stadig væk " sadge Hina, og lag hovedt på hans brystkasse for at mærke varmen og kærligheden i mellem dem.

hina jeg kan styre yoko, vi er samme person, det er takket være ham, at mine sår healer, som barn kunne jeg ikke styre ham, men far vidste at jeg en dag ville kunne det, og at jeg vil beskytte alle dem der er mig kær... så som dig om...Amour" sagde han og rødmede over at sige amour

Hina forsøget at smilede. men det endet med en smertelige grimase i stæder for efter deres onkel delvist, havde knust hendes hoved da hun var 6½ år gammel havde hun døje meget med. Migerne og stærke smerte i nakken og baghovedt og det kunne se på hendes ansiget og hendes øjnen,

han kyssede hendes pande og smilede. "Jeg skal nok få ramt på onkel, han skal bøde for det han gjorde mod dig" sagde han blidt. han tog hende op på ryggen og gik mod skov vandfaldet. hans grotte var bag vandfaldet

Hina lag hovedt på sin brors. Skulder og var ved at falde hen hun havde ikke sovet i 2 dage da hun havde ledet, og ledet efter sin bror og det havde tag hårdt på hende at hun ikke havde får sovet noget. og det kunne man mærke på hende for hun var meget slap og rurte sig knap nok,

sov du bare hina, jeg skal nok beskytte dig" sagde han og gik igennem vandfaldet og ind i en dejlig varm grotte. han lagde hende på et blødt tæppe oglagde et andet over hende. "Sov nu, jeg vil holde vagt" sagde han og satte sig ved hende

Hina sov meget godt. Når hun havde sin bror til at holde vagt hos sig i mens hun brød sig ikke om at sover, alene mere selv om hun havde gjordet det siden hun var blive befrite fra deres onkels. Fangeskab hvor han havde være meget voldlig over for hende på alle mulige måde,

hayate så på hende og blev yoko. "Hun er nuttet, og hun er smuk" sagde han og smilede. han så en hunters og tog en rose og gjorde den til en pisk og slog den mod huntersen. "Hold jer fra denne grotte, med mindre i ikke vil have livet kær!" skreg han vredt

Hina var ved at vången igen. Hun havde hørt Yoko og satte sig op hendes ansiget var fortruken af smerte i nakken, og i baghovedt igen hvorfor fik hun altis så mange smerte i nakken. Efter hun næsten havde får hele hovedt knust af deres onkel som 6½ åri og det var det som gav hende smerter,

han slog huntresen ihjel, og vaskede blodet af sig, og gik hen til hende og satte sig hos hende, og tog om hende. "Bliv liggende hina" sagde han. han var helt klart hayate igen. han smilede blidt og kyssede hendes pande

Hina lænde sig ind til ham. Og at slappe af og i hendes nakke kunne man se nogen grimme ar, som deres onkel havde givet hende en dag han havde være ud og drikke sig pølrefuld. Han han stukken spidsen af en kinv ind i hendes nakken flere gang så hun skreg ved det,

han lagde sig ned. "Se om du nu kan sove hina" sagde han. han gabte lidt, for han var selv meget træt. han gned kort sine øjne og lagde en arm under sin nakke. han så hen på den døde huntres. han græd, han havde ikke troet han ville slå en ihjel.

" rolig storebror. Du gjorde det for at beskydte mig ig med god grund den huntre er sendt ud af onkel for at dræber mig, jeg ha set ham føre og 4 gange havde han nære slog mig ihjel. Men takke være dig bror er jeg i live nu " sagde Hina og lag hovedt på hans brystkasse, og faldt langesomt i søven igen

han så på hende og nussede hende bag ørene. "Jeg vil beskytte dig, for du er jo min kære lillesøster, og det er min pligt at beskytte dig, selvom jeg ville ønske du ikke så yoko" sagde han flovt og gabte

" det er okay denne. Gang skadet dem mig ikke og bare jeg ha dig storebror så er jeg i sikkehed " sagde Hina, og lag sig til rette ind til ham hendes hår faldt væk fra hendes nakke så Haya. Kunne se de ar som deres oknel havde give hende for længe siden

han smilede træt og lukkede sine øjne. hans hår faldt ned i hans ansigt og han faldt i søvn, men med armen om hende. han havde håbet at hun ikke skulle se yoko, han skammede sig stadig over at ham og yoko ikke var en person endnu

Hina sov med hovedt. På sin bror´s brystkasse hos ham var verden fredliget og godt hendes sind kunne ikke klar, mere sorg eller terre da hun var meget skrøbelig hun var så svage af. Hun kunne riciker at blive meget syg inde ret længe da hun frøs en smule men ikke meget,

han vågnede og lagde fem mere tæpper over hende. han brugte intet tæppe selv. han ville ikke have at hun blev syg, for det var ubehageligt. og han ville gøre alt for hende. men han havde også brug for gode råd

Hina lå så han kunne. Se de ar hun havde i nakke der var ikke kønne at se på de var røde og hæver,og det smerte hende meget vis man rurte hendes nakken lile fortiden ellers var hun søde og glad. Som altid i hendes verden var der fuld af kærlighed og lykke ingen had eller sorg,

hayate tog en sølv rose og pustede bladene på hende. så alle hendes sår og ar forsvandt. også smerterne ville forsvinde fra hende. men desværre gjorde det ham meget træt. han besvimede kort efter

" storebror storebror. Nej du må ikke lade mig alene nu vågen op storebror " skreg Hina og trukken op, det var deres onkel som havde funden dem og ville tag Hikana med sig vis ikke snart. Hendes bror vången ville han slog hende ihjel og vis han vången ville onklen gøre det foran øjne, på Haya så skulle han se sin lillesøster død

med et sad en skarprose i deres onkels mave. hayate var vågen. men han var yoko. som var godt rasende. han havde sejsten roser i hånden. "Slip hende yoro, du er kun rasende fordi du ikke fik yoko i din krop, jeg er yoko" sagde han koldt

" Ja og nu skal du se din søster. Død vis ikke du kom hen til mig sloge jeg din elskede lillesøster ihjel lige som, jeg slog jeres far ihjel " sagde Yoro og holdt en knive i mod struben på Hina. Som var så bange at hun græde hun ville ikke død men hendes bror skulle helle ikke offer sig for hende,