Genforenet . Hikana - privat

med et kom 16 roser i yoro. og hurtigt rev yoko hina fra ham og holdt hende ind til sig. "Du er svag, men du tog mr. kurama, hvorfor dræbte du dog ham" sagde yoko og blev til hayate. "Hina løb ind i den inderste grotte, der kan han ikke nå dig" sagde hayate og satte hina bag sig

" han var forsvag til at være en. Af os han knne ikke en gang slive en mus ihjel og blive der med bandlyst fra familien, fra jeres farfar som ikke kunne holde ud at han ældste som var sådan en slapsvans. lige som du er Hayate du er ikke beder en din far var " sagde Yoro, Hina blive ståen bag sin storebror

far valgte at han ikke ville bruge yoko, i bandlyste ham fordi fars våben var roserne, han kunne gøre den til våben ligesom jeg kan!" sagde hayate og gorde en rose til en pisk og piskede yoro. "Men hvad gjorde du ved mor" sagde han

" jeg ved ikke hvor jeres mor er men ind til er sikket hun er nok ikke ved sine fuldefem mere " sagde Yoro grine, Hina begyndte at græde hun saven deres mor og havde brug for hende. Hina var en meget føldsom pige og meget stille Yoro kaste nogen i mod dem uden at det ramet, Haya for det lige forbi ham og ramte Hina i hovedt så hun faldt og skreg af smerte. hun blødte i ansoget

hayate smed en giftig sort rose ind i deres onkel og for hen og tog sig af hina. han lignede deres far meget. han ville for alt i verden beskytte hina med sit liv. "Du har glemt den ene rose far aldrig bruge, dødens rose, den der nu sidder i dig onkel" sagde han

" du er ikke for klog lille Nevø. Den rose kan ikke skade mig men det Hikana fik i hovedt kan gøre at hun død ind ret længe enden giver du mor Yoko ellers så død Hikana og der er inde du kan gøre for. At redde hende undtagen at du giver min Yoko " sgde Yoro og så på Hina hun lå på jorden og skreg og græde, i mens blødte hun alvorliget

onkel jeg kan ikke give yoko væk, han er mit andet jeg" sagde hayate og tog hina og og sprang afsted for at få hende på hospitalet. han blev yoko, men løb videre. han ville redde hina, om så han skulle miste livet ligesom deres far havde

Hina ville ret hurtig. Bukke under for blodmangel vis ikke hun fik hjælpe hun så svaget på sin elskede storebror, for løbe alt hvad han kunne for at redde hendes live hun var kun 14 år gammel. Og halde et langet live foran sig vis hun overlever men det var ikke sikkert at hun gjorde det,

han løb så hurtigt han kunne mod et læge hus der var i skoven. han hamrede på skov lægens dør, og håbede han ville hjælpe selvom at hayate jo var yoko. "Hjælp os, en sindsyg mand er efter os, han har skadet min lillesøster!" råbte hayate

Hina lå mere og mere stille. Og inde fra huset kunne men høre nogen rode ved døren og efter lidt tid gik døren op, Og en sygeplejske kom frem og fik dem hurtig ind jo længer tid der gik. Jo svære var det at redde hina´s live hun midste så meget blode at der vatr svære og sige om hun ville overleve,

hayate lagde hende på sengen. han sænkede ørene og halen mellem sin ben. han gik panisk rundt i cirkler. tårer løb ned af hendes kinder. han skammede sig over ikke at kunne beskytte hende. en ting hayate ikke vidste var at yoko faktisk også var hans fars ånd.

Lægen og sygeplejsken. Gjorde alt var de kunne for at hjælpe hende og fik til sidste stoppe blødningen igen, og Hina så ud til at får det bede igen men hun ville være meget svimmel i noget tid. Og der for skulle Hayate vre om hende så meget som han kunne

hvad er jeg for en storebror, jeg kan ikke engang forsvare min elskede lillesøster.. så vil jeg jo aldrig du...som...f.."sagde han og tårerene løb ned af hans kinder. han så ned. hans øre var sænket og hans hale var mellem hans ben

Hikana blive rulle ud til ham. I en rullestol hun tog svaget hans hånd med et smilede svaget til ham, Og holdt fast i hans arm hun var bange for at han ville forsvinde fra hende igen som. Den gang hun var ganske spæd det var det hun frygte at han aldrig ville komme tilbage igen,

hina jeg vil opgive alt og alle, jeg må beskytte dig, om så jeg ikke selv får min egen familie" sagde hayate og kyssede hinas hænder. han ville end da opgive drømmen om at selv blive far. han ville nu bare beskytte hina

" bror husker du. Hvad far altid sagde vis du opgiver dine drømme opgiver du din fremtid og det må du ikke, bror aldrig opgive din fremtid " sagde Hina og holde sig tæt på sin bror fra nu af .

husker jeg hina, det endte altid med mor hev ham i halen for at få ham til at stopp med at skræmme mig, men hina du behøver mig mere end noget andet, så længe onkel er nær os, kan jeg ikke få mig en familie" sagde hayate

" jo du kan bror. Vis vi bor sammen så kan du godt så vil jeg med glæde hjælpe dig med at holde onkel, onkel langet væk fra din familie " sagde Hina oglag hovedt ind til ham. Hun følde sig noget så svimmel og træt lige nu

se om du kan sove hina" sagde han og så ud. han lignede deres far på det punkt, med at være overbeskyttende. og villig til at opgive sig selv for andre. han kløede sit ene øre, på grund af en dum loppe

" du blive ved min side. Ikke storebror " piv Hina stille hun linden en lille pige når hun var så bange, som hun var det lige nu for at deres onkel skulle komme og dræber hende lige som. Han hhavde gjrode ved deres far så 8 år siden da Hina kun var 6 år gammel,

hina hvis jeg kan skabe glas rosen, kan jeg genoplive far" sagde han nervøst. for ingen havde endnu kunne skabe glas rosen, den krævede meget energi og magi, og den kunne faktisk koste hayate livet i forsøget

" nej storebror det må du alser ikke. Det kan koste sig livet vis den skal lavers så laver vi den sammen, som de søsken vi er " sagde Hina og kramme sig ind til sin storebror for ikke at midste ham. For hun viste vis han laver en glasrose vielle han død

hina, jeg er jo ikke alene. jeg har jo yoko i kroppen" sagde han. han turde ikke fortælle at yoko faktisk var deres fars ånd. han gik kort udenfor og tog en rose ud af håret. det var glas rosen. han blødte fra læben og pustede til bbladene, og de vivlede i luften og dannede en mands skikkelse

Hina rulle ud. Og tog fat om sin bror for at får ham til at lade være hun ville ikke midste sin eneste bror, hun lag græden hovedt på hans ryg 2 bror holde op du må ikke gøre det " græde Hina. og bille ikke slippe ham igen hun græde og var meget ked af det

hayate faldt sammen.men blev grebet. magien virkede, og deres far yikono stod foran dem og smilede. "Har jeg ikke sagt, at glas rosen ikke må bruges uden at ens hele familie er nær en" sagde han