Slave Yoko - Amour - privat

tid: middag
sted: slave markedet
omgivelser: mange mennesker
vejr: sol

hayate sad bundet med guld kæder. det eneste han ikke kunne slippe udaf. Han så på himlen og sukkede. nogle hunters havde angrebet ham på caféen, og hevet ham med, og nu ville en slave handler sælge ham som slave. Han sukkede. han vidste ikke om nogen vidste det, eller om hans elskede amour vidste det. en ting vidste han, han var virkelig i problemer. for guldkæderne føltes som syre mod hans hals og håndled, selv ikke yoko kunne slippe fri

Amour kom gående med hurtige raske skridt igennem slavemarked. Ingen kunne se at det var hende, da hun kom gående kutteklædt, så hætten dækkede hår og ansigt, mens kappen dækkede kroppen.
Hendes far havde været så sød at fortælle hende hvor Hayate var henne lige nu, da huntersne havde fortalt ham det. Hendes far var vel begyndt at acceptere ham. Amour så Hayate og skulle til at græde over syntes.
Roligt gik hun mod sælgeren. "hvad skal du have få Yoko?" spurgte hun med en virkelig hæs stemme, så man ikke ville kunne høre det var hende. Stemmen var blevet brugt til en del skrigeri i dag.

mere end de har råd til" sagde slave handleren. hayate hev i kæderne, så han blødte i halsen og fra sine arme. hans øre var sænket. "ARGGG!" skreg hayate. blod løb fra hans hals og hænder. han blødte også fra munden. "AMOUR!" skreg han. slave handleren strammede kæderne. hayate bed sammen

Amour kiggede ikke op på noget tidspunkt, selv ikke da Hayate skreg til hende. Det pinte hende, at hun ikke bare lige bankede manden og tog Hayate, men hun måtte være stærk. "selv ikke hvis du får denne her?" spurgte hun og tog en diamantbesat halskæde lidt ud af jakken, sammen med en pose med en del værdifulde ting i den. Dog sørgede hun for at holde dem tæt på sig, og sige så lidt som muligt, da stemmen gjorde ondt.

hayate rev i kæderne. han blødte, men kæderne sprang. han for hen til hende og stoppede hende. "Du burde ikke gøre det" sagde han med lidt blod i munden. han så med had på manden. "JEG SKAL FOR FANDEN VÆRE FAR!" skreg han og tog sig til halsen. "Hvem vil dog have yoko" sagde manden

Amour kiggede roligt ned i jorden. Dog var hun lykkelig over Hayate kom fri fra kæderne af. "jeg gør hvad jeg gør." sagde hun hæst, men man kunne ikke høre hende hvis man ikke var Hayate. "hør min hunters, et barm levet ikke uden sine forældre, det er bare forkert. Så du gør klogt i ikkeat træde op på min faderens kontor i morgen. Altså ikke medmindre du har dit liv kært." sagde hun roligt, tog så fat i Yokos/Hayates hånd og trak ham roligt afsted. Ikke et ord blev sagt, da hun ikke ville have ballade nu.

han lagde sin arm om hende. "Hvad er der sket med din stemme amour" sagde han blidt. hans egen hals var øm, han havde stadig en del af kæden om halsen, da han jo flækkede kædens lange del for at komme fri

Amour lagde armen om hans liv, og havde lidt af kappen med rundt, så han ikke havde for meget vind omkring sig. Blidt lagde hun sit hoved mod hans krop, da hun nød at have ham tilbage. "jeg har bare skreget lidt rigeligt." sagde hun med nogle hostene lyde bagefter. Det gjorde ondt at snakke, men hun var list ligeglad.

han kyssede hendes hals mens de gik. "Hvil din smukke stemme min elskede" sagde han blidt. han holdt hende mod en mur og kyssede stadig hendes hals. han ville heale hendes hals, om så han skulle overføre hendes smerter til sig selv

Amour strakte sin hals lidt for ham med et varmt smil på læberne. "jeg skal prøve." sagde hun med besvær og skar en grimasse. Hayate skulle ikke vide hvad det var hun havde gang i med sin stemme lige nu, for så ville han sikkert blive sur eller ked, så det skulle ikke siges.
Amour lænede sig roligt op af muren og lukkede øjnene blidt i. "elsker dig." fik hun sagt meget hæst, og man kunne mærke på hendes hals at det gjorde ondt at snakke.

elsker også dig" sagde han og slikkede hendes hals. han fornemmede at hun skjulte noget for ham ham, men han stolede på hende, og stolede på at hun sagde det når hun var klar til det. han nussede hende samtidig i siden

Amour smilede lidt og ville gerne sig enigt sødt til ham, men det gjorde for ondt, så hun lukkede munden igen, og lagde sine hænder bag hans hoved og nussede det lidt sammen. Hun elskede dette virkelig meget. "skat?" sagde hun med en grimasse, da det gjorde virkelig ondt at snakke. "min stemme forsvinder nok snart." forklarede hun ham med let røde kinder.

hvad har du lavet søde, hvorfor forsvinder din stemme dog" sagde han og rakte hende en lille blok. så hun kunne skrive det ned, istedet for at sige det. han kyssede hendes pande og smilede. han ville ikke have at hun brugte stemmen op

Amour bed sig lettere nervøst i læben efter at have sagt det der. Hvorfor fanden havde hun bare ikke kunne holde sin mund? Hun var bange for hvad Hayate ville sige til det. Roligt lukkede hun øjnene under pandekysset, og smilede lidt over det med bloggen.
"min far vil have mignmed på en ferie i et halvt år.
Jeg har nægtet det konstant, og han siger at fordi
Jeg opføre mig så pænt, så SKAL jeg med, så jeg
Laver ikke andet end at skrige højlydt foran far og
Skabe mig helt vildt, og han giver ikke op før jeg
Opføre mig som en lille forkælet møgunge, og jeg
Ved kun at de skriger, så det gør jeg.... Tit."
Skrev hun ned og gav ham bloggen igen.

han læste det. hans hale pjuskede op. hvilket betød at yoko regerede på det. Hayate vidste aldrig hvornår yoko regerede. han knurrede kort. og med et blev hans tænder skarpere, jo mere yoko kom frem

Amour kiggede lidt overrasket på Hayate, da hun så hvor vred han blev. Hurtigt hev hun ham væk fra alle huntersne inden dette ville gå galt.
Hurtigt hev hun ham ind i en gyde. "Hej Yoko. Slap af okay?" sagde hun og man kunne høre hvor ondt det gjorde at snakke. Blidt krammede hun sig ind til ham imens hun kiggede smilede varmt til ham. "jeg tager ikke afsted. Jeg bliver lige her hos dig og Hayate." forklarede hun blidt, og hostede så svagt.

hvil stemmen amour, både hayate og jeg holder af dig" sagde han. hans hale hang mere afslappet, hvilket betød, at han snart var hayate igen. han strøg en finger over hendes hals. han kyssede hendes hals, og blev hayate

Amour smilede varmt til ham, da Yoko var så sød mod ham. "jeg holder også meget af jer." hviskede hun blidt og meget lavt til ham. Amour strakte sin hals blidt for ham med et smil på læberne og lukkede øjne. Blidt puttede hun sig ind til sin skat.

gid der var fred mellem mig og hayate, når der er det, bliver hayate og jeg en" sagde han og blev til hayate. han tog sig til hoved. "Hvad skete der lige, jeg husker jeg læste det du skrev, og husker så ikke mere" sagde hayate

Amour smilede varmt til ham med et venligt blik. "hvis du starter med at samarbejde med ham, så skal jeg nok klare resten." sagde hun hæstrup Yoko og puttede sig ind til ham med et varmt smil.
"Yoko kom. Han ønsker fred mellem jer så i kan blive til en." forklarede hun ham hæst med en hosten.

hvor det dog ligner ham" sagde hayate. han hadet yoko. "Tror han virkelig jeg vil slutte frem med yoko, jeg har lært hvad han gjorde, han bringer kun problemer" sagde hayate. han tog en sort rose og satte den i sit hår. det smertede nemlig yoko at komme nær sorte roser

Amour kiggede uforstående på Hayate. Hun forstod virkelig ikke hvorfor han var så vred. "søde skat, vil du ikke gerne være en i stedet for lige pludselig ikke at kunne huske noget fordi du har Yoko i dig?" spurgte hun forvirret, og hostede lidt.

søde jeg vil se beviser på at yoko er god, han er kærlig overfor dig, fordi han bære min kærlighed til dig min elskede" sagde hayate. han så mod himlen og hørte så larm. han så en lille pige der var ved at blive voldtaget. pigen skreg. han blev yoko som slog mændene væk. men denne gang sørgede yoko for at hayate ville huske det. han gav pigen sin trøje og bad hende løbe. han blev igen til hayate

Amour kiggede alvorligt på Hayate. "søde skat du aner jo ikke om hvordan Yoko er overhoved. Jeg ved hvordan han er søde, Du kan jo ikke engang huske de fleste gange hvor Yoko havde været der." sagde hun lidt alvorligt med et smil på læben da Yoko så havde hjulpet krydsede hun armene over kors, trampede med den ene fod og hævede det ene øjenbryn mod Hayate. "og du sagde?" spurgte hun undrende.

hvad jeg kender til yoko, er at han er en nådeløs morder, han slagtede en hel landsby, for ingen ting" sagde hayate. en skikkelse dukkede op. det var yoko. "Dræbte ja, men ikke en hel landsby, men ca 50 mand, men kunfordi de myrdede min hustru lige efter hun havde født" sagde yoko. der var sorg i hans øjne. selv hayate kunne se det