Slave Yoko - Amour - privat

mon det er onkel, der har gjort sådan at jeg ikke kan huske det,mon yoko enlig kan huske det" sagde hayate. han så på hende og pufftede lidt til hendes hår. han smilede blidt og smilede. men det plagede ham lidt at han ikke havde vidst det med ham og yoko

Amour smilede varmt til Hayate. "det kan jo være det er sandt. Men måske skal vi først finde lidt mere ud af hvordan din onkel kunne have gjort det." mumlede hun tænkende, og fnes lidt da han rørte hendes hår. "måske stak Yoko af fordi han ved mere end os." sagde hun efter at have tænkt lidt.

måske har onkel påført yoko så meget smerte, at yoko ikke tør nævne det" sagde hayate og så på hende. han kunne høre yokos stemme i sit hoved. "Jeg kan høre yoko græde, så han er meget bange" sagde hayate

Amour kiggede alvorligt på ham med et lille nik. "jeg tror faktisk er Yoko er endnu mere bange for jeres onkel end du er." sagde hun venligt til ham med et varmt smil. Bagefter kiggede hun sørgmodigt på Hayate. "prøv at trøst ham.

okay" sagde han og tog sig til hoved. "Yoko vær sød at komme frem, jeg vil se dig" sagde hayate. yoko kom frem. han sad under træet med sænket øre og tårer i sine øjne. hayate stivnede. for han havde aldrig set så bange en yoko. han løb hen og tog om yoko for at trøste. yoko tog fat i ham og græd ind til ham

Amour smilede glad til Hayate over, at han ville være så sød overfor Yoko. Hun blev dog noget overrasket over at se Yoko så bange som han var. Roligt gik hun over til drengene, da hayate var stukket af, og over til sin tvilling. Roligt satte hunnisk på den anden side af Yoko, og nussede hans ryg blidt.

Hayate jeg er bange, så frygtelig bange" sagde yoko. "Rolig yoko, vi er her, og vi lader ingen skade dig, i sær ikke onkel, han har skadet nok" sagde hayate. yoko lagde sig ind til hayate, ligesom små brødre gjorde når de var bange. men hayate og yoko var jo tvillinger

Amour nussede Yoko blidt på ryggen. "Yoko lad vær med at skjule sådan noget for os okay? Vi kan altid hjælpe dig." sagde hun venligt til Yoko, og nussede ham blidt imens de sad der.

som i ved er jeg kun en skikkelse af en rose lige nu, onkel skjuler min krop et sted, og jeg ved ikke hvor" sagde yoko. "Vi finder den yoko...hvis onkel skjuler den, så må det være på et hospital eller på en klinik" sagde hayate. "Hayate kan du gøre så min skikkelse ligner et barn lige nu?" spurgte yoko. "Hvorfor dog det?" safde hayate. "Fordi jeg gerne vil ligge i dine arme lige nu, lille og tryg" sagde yoko. hayate kløede sig i nakken. for hvis han gjorde det ville han bløde fra læben. han så på amour

Yoko var jo utrolig sød når han var sådan overfor Hayate. "bare rolig Yoko. Vi skal nok hjælpe dig. Uanset hvad, så er du ikke alene nu." sagde hun venligt, og syntes bare det var så nuttet, at han ville ligge og putte med Hayate på den måde. Hvor var det bare kært.
Hun viste så med sit blik, at hvis han gjorde dem begge til små børn, så skulle hun nok sidde med dem. Så kunne de være som små brødre igen som i gamle dage.

hayate tog en grå rose frem og pustede blandene som snurrede rundt om hayate og yoko og de blev små drenge. hayate rejste sig og hev yoko med hen til amour og kravlede ind i amours favn med yoko. de lagde i hinandens favn og lukkede deres øjne

Amour skulle til at hvine over hvordan drengene så ud som lille. Nej hvor ville deres søn bare blive nuttet. Hun løftede dem så over i hendes skød, så de ikke helt skulle gå selv. Kappen blev så taget af hende, og lagt over drengene. "lig i jer bare til at sove... Jeg skal nok passe på jer." sagde hun blidt, og kyssede begge drenge i panden, inden hun lagde sig til at nusse deres rygge blidt.

Yokos mave knurrede. hayate så på ham og så på amour. "Ønsker du os mindre lige nu?" spurgte han. "Hayate..jeg er sulten" sagde yoko. hayate bed yoko i øret. yoko skubbede ham, for det kunne han ikke lide

Amour kiggede undrende på ham. "Hayate skat man bider ikke folk i ørerne. Det gør avav på Yoko." sagde hun, og løftede dem op i sine arme, og begyndte at bære dem afsted, med deres hoveder ved hver deres skuldre. " hvad vil i have at spise?" spurgte hun venligt, onykser dem hver i sær på panden.

piz" sagde yoko. "Pizza" sagde hayate og tog fat i yokos øre. men det var for at nusse øret. "Jeg skal piii" sagde yoko. hayate trinede. men yoko syntes ikke det var sjovt. "Skal vi være yngre?" spurgte yoko og hayate i kor. de tog hinandens hænder. yoko tog også fat i amours bluse for ikke at falde ned

Amour smilede ned til dem. Nej hvor var de bare søde! Det var da helt ufatteligt at de kunne være så søde. "vil i have pizza?" spurgte hun dem venligt, og syntes bare de var såå søde sammen. "så finder vi lige et toilet til dig Yoko" sagde hun venligt, og vidste nu, at Yoko ville blive flov, mår de blev voksne igen, da han skulle have hjælp på toilettet.
Amour lænede sig lidt bagover, så de lå på hende. Nu kunne de gøre sig små uden at falde ned.

piz.." sagde yoko. "Han mener pizza" sagde hayate og grinede. yoko sparkede hayate. de blev sure på hinanden og hev så hinanden i halerne og ørene. yoko skreg da hayate bed ham i øret og hayate skreg da yoko bed ham i halen. den grå rose i hayates hånd var kommet i amours trøje

Amour trak begge drenge til siden, og kiggede alvorligt på dem "vil i virkelig gerne have ballade!" sagde hun med let hævet stemme. "vil i gerne have pizza, så skal i opføre jer ordenligt. Ellers bliver det aftensmaden med mælk på!" sagde hun alvorligt. "gør jer til babyer hvis i vil det, og så skal vi have jer på toilettet." forklarede hun roligt,mig kyssede dem begge på panden.

yoko sænkede ørene og begyndte at græde. hayate tog rosen og pustede blandene på yoko og ham selv. de blev til babyer. hvilket ikke var hayates plan. han ville bare lukke munden på yoko. hayate fik fat i amours hår og suttede på det. yoko græd stadig og knyttede sin lille hånd om amours trøje. med et knurrede hayates mave også.

Amour kiggede forskrækket på Yoko. "nej lille skat du må ikke græde. Jeg elsker dig stadig lige så højt som før." sagde hun blidt og kyssede ham roligt i panden imens hun vuggede dem i sine arme.
Amour kiggede så på drengene med et Hvidt hoved. Skønt to babyer! Amour tog sit hår stil sig. "ej helt ærligt" sukkede hun, og begyndte så at lave små sjove lyde til dem begge to imens de gik hjem. Roligt vuggede hun dem imens, og håbede på, at Yoko ville stoppe med at græde, og Hayate ikke begyndte med det.

hayate lagde stille og glad. yoko græd mere og mere og hev i amours bluse. hayate faldt i søvn i amours arme. han var træt. yoko var bare sulten. og nu da de var babyer kunne de jo ikke sige det. men det værste var at hayate ikke kunne bruge rosen nu. han kunne ikke ændre dem om

Amour gik imens hun roligt tyssede på Yoko. "hvor græder du lille skat?" spurgte hun, og kom så hen til en dame, som forklarede hvad der var i vejen. Amour takkede og skyndte sig hjem. Hun lagde forsigtigt Hayate i sengen, og dynen over ham, hvorefter hun tog sit bryst ud af sin bh. "dette kommer ingen til at vide nogle sinde." sagde hun til Yoko, og satte ham op til sit bryst.

yoko lagde sin mund mod hendes bryst og begyndte at spise. det var tydeligt at yoko faktisk var undervægtig, han ikke havde fået nok mad i sig i sit liv. han logrede lidt med sin lille hale. han spiste godt og længe.

Amour kiggede lidt væk, da Yoko tog fat i hendes bryst. Det var bare for klamt at ens mands tvilling drak fra hendes bryst. Dog kiggede hun bagefter ned på ham, og smilede så stort. Hendes hjerte smeltede helt over det. "nej hvor er du sød som baby! Spis du bare løs lille skat, jeg tager mig af dig." sagde hun venligt, og satte sig ved siden af Hayate, og nussede ham imens han sov.

den grå rose lagde i sengen. hayate havde en bog om at ændre folks dna. hvilket betød at han som voksen ville kunne ændre yokos dna til at være barn af fx hayate og amour. yoko spiste sig mæt og gabte.