Hvad der er sund for babyen - Hayate

S: indkøbscentret
T: eftermiddag
O: folk
V: solskin

"assistance til kasse nummer 1" blev der kaldt i højtalerne over indkøbscentret. Stemmen var bare meget svær at høre, da der blev mumlet lidt, og snakket virkelig hurtigt. Amour havde altid haft svært ved at forstå hvad der blev sagt i højtalerne, men eksperimentere virkede nu til at forstå det hele.
Amour tog en pakke ned fra hylden, og kiggede lidt på den. Hendes indkøbsliste var virkelig lang denne gang, over halvdelen af tingene anede hun ikke hvad ar, eller noget hun ikke havde prøvet at spise før. Hun var lidt nervøs for alt det fremmede hun skulle have, men prøvede det nu alligevel. Hendes bog om babyer havde sagt det var sundt for babyerne imens de lå i moderens mave. Det ville gøre dem klogere, brede hjernemæssigt, de ville få bedre sundere knogler og en masse øvelser var der skam også kommet ind til Amour, så barnet kunne få det godt. Hun ville bare være sikker på at barnet havde det virkelig godt og var sundt.

hayate stod sammen med et par unge mænd. Han så på alkohol, og alkoholfrie drikke. han gik så hen og købte nogle jordbær, og noget chokolade. han ville lave noget lækkert til amour i aften. han nynnede lidt. de andre unge mænd syntes han var sær

Amour sukkede kort over alle de ting, som var puttet i indkøbsvognen. "massere af rosenkål... Det gør barn klogt." mumlede hun, da hun læste det næste hun skulle hente. Hun kunne nu godt lide rosenkål, men det var mere at få Hayate til at æde det. Bacon og hvidløg stegt med dem, så måtte han vel nok komme til at kunne spise det. Så smagte det ikke af rosenkål.
Amour satte vognen op af frysevarene, og fandt et hav af rosenkål, som blev puttet i vogne, og så blev det streget ud på sedlen. "bub bub Bub bub... Næste ting er... Er... Er..." mumlede Amour for sig selv, og skubbede noget pandehåret væk fra hoved. Den røde korte kjole blev der så rettet lidt på, da den ellers generede lidt. "creme..." mumlede hun så, og stirrede på sin seddel. "en med jordbær, og en til Hayate, samt hans nakke..." roligt begyndte hun så at gå over mod cremene.

hayate kom hen til hende og lagde jordbærene og chokoladen i hendes kurv og tog den for hende. "hørte jeg dig sige rosenkål" sagde han lidt nervøst. han afskyede virkelig rosenkål. han gned kort sin nakke, og så med afsky på rosenkål poserne

Amour fik lidt et chok, da Hayate kom, men smilede så varmt til ham, imens hun puttede sig ind til hans arm. "undskyld jeg var i min egen verden." sagde hun for at forklare chokket, da hun ville fortælle hun ikke var bange for ham.
"ja det gjorde jeg skat... Bogen siger det er sund for babyen, dens hjerne bliver klogere, så jeg skal spise en masse rosenkål." sukkede hun med et undskyldende smil. "jeg tror jeg kender en måde så du kan lide dem også. De smager slet ikke af rosenkål så." forklarede hun blidt, og trak ham hen til cremene, hvor hun tog sin jordbær-creme. Den varme creme til Hayates nakke og kiggede så på en creme til Hayate. "hvad vil du dufte af?" spurgte hun venligt med et varmt forelsket smil til ham.

roser!" sagde han og smilede. han elskede jo roser. han fik en rose frem og satte den i amours hår. "Den hvide rose klæder dig min elskede" sagde han og logrede. han hørte en råbte. en lille pige kom hen. "Undskyld med så I hvem der tog de sidste røde roser, mor elsker røde roser, og hun er syg. har sparet sammen til en buket, men der var ingen" sagde en lille dreng til dem

Amour smilede stort til Hayate, og nussede sin kind mod hans hånd med et lykkeligt smil på læben. "tak skat." sagde hun blidt og lagde så en creme med roser ned i vognen.
Roligt og venligt satte hun sig ned foran den lille dreng. "prøv at hent en buket hvide roser, så skal jeg vise dig et sejt tryllenummer." sagde hun venligt til ham, og rakte så sin hånd frem. "skal vi finde en sammen?" spurgte hun venligt til ham.

der er ikke flere roser" sagde drengen. "Den klare jeg" sagde hayate og med et var hans lange søkv hår fyldt med roser. "Så er det bare at plukke" sagde hayate blidt. drengen begyndte at tage roser fra hayates hår. hayate grinede og så på amour.

Amour smilede stort over det der skete lige nu. Hver gang hun holde den ene rose fra drengen, tog hun flere og flere i sine arme indtil der ikke var flere hos Hayate. "og nu skal du se her." sagde Amour og lukkede øjnene i, hvorefter hun lyste grønt op med roserne, og blomsterne åbnede sig mere op og blev åbnet mere op, og bladene blev lidt større. Roligt åbnede hun så øjnene igen med et smil, og den grønne glød forsvandt fra hende og blomsterne. Så tog hun et bånd fra sit hår, og bandt om blomsterne. "her så har du en fin bukket." sagde hun venligt, og lagde så nogle få pengesedler ned i hans lomme. "så har du lidt ekstra i kan hygge jer med ikk? Og ellers tager du bare over til lederen af elverne, så er jeg der og kan give dig alle de røde roser du vil have." sagde hun med et varmt smil, og nussede hans hår blidt.

drengen krammede dem og løb glad. hayatetog sig til hoved. ikke fordi yoko kom, men fordi han var svimmel, da han havde fået så mange roser frem på en gang. "Jeg må heller passe på med at få så mange roser frem på en gang" sahde han

Amour smilede varmt til drengen og krammede ham glad igen inden hun tog fat i sin skats arm. "måske skulle du bare lade vær med det næste gang og lade mig ordne sådan noget." sagde hun forelsket til ham med et varmt smil.

må jeg huske min elskede, kunne bare ikke lide at drengen var så ked" sagde han. med et kom den healende sølv rose frem i hayates hår. men han kunne ikke selv få rosen til at heale ham, det var yokos forsøg på at hjælpe hayate

Amour smilede blidt, og nussede rosen en smule. Blidt støttede hun Hayate, og skubbede vognen. "søde hvis vi bare havde taget nogle andre blomster kunne jeg have gjort dem til roser." sagde hun blidt og kyssede hans kind. "Yoko kan vidst godt lide dig." sagde hun blidt, og lagde varens op på båndet.

hvad mener du søde, yoko holder jo kun af dig, måske vil han overtage min krop" sagde han lidt udmattet. han afskyede yoko, og det var ikke skjult overhoved. han vidste ikke selv det med rosen. han vidste ikke at yoko ville redde ham

Amour kiggede alvorligt, men alligevel op på ham. "søde Yoko holder også af dig. Ellers ville du ikke have den blomst i dit hår. Yoko prøver at hjælpe dig nu... Og sikke noget vås at sige, den eneste der syntes jeg er køb er dig. Og du er altså en sær snegl på grund af det." sagde hun varmt til ham med et bredt smil.
Amour så beløbet og var næsten besvimer af det. "godt far betaler." mumlede hun for sig selv da hun gav pengene til damen, og trak så Hayate og vognen væk igen.

hayate gik hen i en boghandler og fandt en bog der stod noget om yoko, han købte den og læste den. "I følge bogen her, var yoko en gang familie far, en kærlig mand, en en dag han kom hjem, lå hans gravide hustru død på gulvet, yoko slagtede mange mænd i vrede, og blev der efter frygtet af alle" sagde hayete

Amour lyttede roligt til hvad han sagde, og gøs så lidt over det. Tænk at komme hjem til sin døde kone, som var gravid. Hurtigt kiggede hun på Hayate, da hun kom i tanke om noget. "dråbe der hvorfor de dræbte hans kone?" spurgte hun nysgerrigt. "og hvad skete der med hendes døde krop?"

i følge bogen brændte yoko sit hjem, men mere ved jeg ikke" sagde hayate og viste hende n tegning i bogen af yoko og hans kone. "Under kvinden står der Amira" sagde hayate og mærkede med et en tårer på sin kind

Amour kiggede på billedet, og bed sig lidt i læben. "stakkels Yoko-mus." mumlede hun, og kiggede op på Hayate, og blev lidt overrasket over den tåre hun så. Blidt tørrede hun den væk fra hans ansigt med et blidt smil. "der må da være noget vi kan gøre for Yoko." mumlede hun så, og kiggede bogen igennem.

måske burde vi finde amira til yoko, så smutter han måske også ud af min krop" sagde hayate og så på billedet. han syntes lidt at amira lignede amour, eller lignede meget. "Søde jeg tror jeg ved hvorfor yoko er så beskyttende overfor dig, du ligner yokos hustru amira" sagde hayate

Amour nikkede roligt til ham med et lille smil. "ja det burde vi nok gøre søde. Så kunne i to også blive venner og ikke være så sure og angribe hinanden." sagde hun venligt til Hayate.
Hun grinede så stort. "ja sikkert, som om hun ligner mig." grinede Amour, men tav så da hun så billedet af Amira. "vores navne er også lidt det samme... Så han samlinger mig med sin kæreste... Men det forklare jo ikke hvorfor jeg ikke er bange for ham." sagde hun lettere forvirret.

han viser ikke den onde del af sig foran dig, fordi han heller aldrig har vist den del over for amira tror jeg" sagde hayate. han fandt et billede af yoko, hvor yoko var i et flot fornemt sæt tøj, hvor han stod med et våbenskjold hos sig.

Amour nikkede lidt. "det kan jo godt forklare en del om hans overbeskyttende sind overfor mig... Men det forklare jo ikke hvorfor jeg ikke er bange for ham." sagde hun lettere forvirret, og kiggede så på billedet med Hayate.

yate så på skjoldet. "Hov det er mit familie skjold, hvad pokker havde yoko med kurama familien at gøre" sagde hayate og så en skrift på skjoldet. "Dæmonens sølv rose - Yoko Kurama" læste han

Amour grinede så stort efter Hayate havde læst højt. Hvor var det bare godt. "Jeg vidste det! Jeg vidste det" sang hun imens hun dansede lidt imens. Folk gloede på hende, men hun begyndte bare at grine lidt over det, og kiggede lykkeligt op på Hayate.